I dag er det allerede en måneds tid siden, at det var Sankt Hans dag og der er nu "kun" fem måneder til, at det igen er blevet juleaften … så det er vel ikke spor for tidligt, at jeg kommer i gang med bare nogle få af dette års juleforberedelser ?
😉
Imens Peter tilberedte vores aftensmad, fik jeg hæftet de allersidste enden på dette par almue nisse grydelapper …
De er hæklet efter en udklippet opskrift fra det svenske ugeblad "Hemmet" fra en gang i sidste halvdel af 1980-erne. Jeg kan desværre ikke komme det tættere, da der ikke står hverken årstal eller uge nummer på nogen af siderne.
Ugebladet har haft en konkuranse om, hvem af dets læsere, som har kunnet hækle den sødeste dekoration til jul og dette par, der er designet af Inger Vännström, er kommet ind på andenpladsen.
🙂
Jeg har haft hæklet et par af dem tre gange før ( 1. gang, 2. gang og 3. gang ) og denne gang har jeg ikke foretaget nogen som helt form for yderlige ændringer i forhold til den oprindelige opskrift, end dem som jeg allerede har haft foretaget de andre gange, jeg har hækle et par.
Jeg vil da heller ikke afvise, at jeg ikke godt kan finde på at hækle mindst et par mere, da de vil være en både sød og god gaveide til en ved juletid.
De er hæklet i forskellige farver af "Cotton" ( 100% bomuld ) fra "Stof & Stil" og der er gået 200 gram garn alt i alt til dette kære par.
Dette par har jeg tænkt mig, at jeg vil beholde selv, det er også derfor, at de ikke er klædt helt i rødt, men er hæklet i mere almue lignede farver.
Og nu vil jeg i gang med et par sorte grydelapper med juletræer til mig selv.
🙂