Det er ved at være en måneds tid siden, jeg satte tre af vores plantepusser ud foran vinduet i vores opgang og i al den tid, de har stået der, har de i den grad været i trivsel, for de er blevet flotere og flotere samt større og større for hver dag, der er gået lige indtil i mandags, hvor de lige pludseligt begyndte at være ikke kun trætte, men derimod disegerede syge at se på …

… hvad, der er sket med dem, ved jeg ikke, men jeg har en mistanke, som jeg ikke vil komme nærmere ind på, og da jeg, hver gang jeg går forbi dem, kun bliver ked af at se, hvor dårligt de har det, besluttede jeg at sige: "Det endelige farvel" til dem, da jeg havde spiste min frokost.

Da jeg nu var i gang med tage afsked med de første af årets efterhånden alt andet små plantepusser, forsatte jeg med at gøre det sammen med ærteplanterne ude på altanen, for traditionen tro så lige så snart, jeg har kunne høste frisk ærtebælge fra dem, så går selv planten ud.