Arkiver

Lidt videre


Hverdagen.

Da min Skat havde set dagens Formel 1 løb inklusiv både optakten og nedtakten, blev vi enige om, at vi nok godt lige kunne nå at potte de fem potteplanter, der normalt står foran vinduet i arbejdsværelset, samt den store potteplante, der normalt står på gulvet foran vinduet i arbejdsværelset, om, før min Skat gør i gang med at tilberede vores aftensmad og jeg går i gang med at stryge dagens eneste maskinfuld nyvasket tøj samt dække spisebordet, så vi kan sidde ved det, imens vi nyder aftens menu.

Opgaven ser jo ikke ud af ret meget og på trods af det, kom den til at tage os næsten halvanden times tid, men er der ikke også et eller andet om … at ting tager tid og at visse ting tager meget mere tid, end man egentligt er klar over samt ved være ved ?

Min Skat startede med at potte vores to palmer om, men den ene af dem ville helst ikke ud af sin urtepotte eller rettere den havde allerede sat så mange lange og tykke rødder ud af sin urtepotte …

2011/07/24/001.jpg

… at det endte med, min Skat blev nødt til at klippe urtepotten i flere små stykker …

2011/07/24/002.jpg

… for ellers havde han aldrig nogensinde fået palmen ud af den urtepotte.

Bagefter blev vores to store paradistræer …

2011/07/24/003.jpg

… vores påskekaktus samt den store grønne plante, vi ikke kender navnet på, potte om, før det hele blev sat på plads foran vinduet …

2011/07/24/004.jpg

… samt på gulvet foran vinduet og dermed er vi kommet et lille bitte stykke videre med nogle af de opgaver, vi meget gerne meget snart vil have løst i vores lille lejlighed.