Med hensyn til mit første indlæg mandag morgen så kan jeg virkeligt godt tænke mig at få at vide, hvad det rent faktisk er, jeg sådant skal skamme mig over med hensyn til, at jeg i meget snart fire år har været 100% fuldtids hjemmegående for min egen eller rettere min Skats regning, da det er ham og kun ham samt min meget lille for længst helt opbrugt opsparing, der har forsøget og som for øvrigt stadigvæk forsøger mig.
Jeg mener, skal jeg virkelig skamme mig over …
… at jeg på fjerde år er så 100% ærlig, at jeg indrømmer samt tager konsekvensen af, at jeg hverken fysisk eller psykisk er i stand til at påtage mit et arbejde og at jeg slet ikke er i stand til at påtage mig et arbejde, som det indtil videre allersidste jeg har haft af slagsen, hvor jeg godt nok var ansat til samt fik løn for 30 timer per uge, men hvor jeg rent faktisk arbejdede mindste 60 timer per uge ?
… at jeg på fjerde år ikke har et arbejde, som jeg dybeste set kun har, fordi der dermed går et fast beløb ind på min bankkonto i slutningen af hver måned og at jeg derfor ikke går mere op i det end at jeg hver dag møder allertidligst til tiden, men gerne 10-15-20 minutter for sent og at jeg hver dag går allersenest til tiden, men gerne 10-15-20 minutter for tidligt samtidigt med jeg hver dag burger langt det meste af arbejdstiden på diverse former for privat fnidder fnadder i stedet for at bruge den til det, jeg rent ud skrevet er ansat til, så jeg dermed får mere fritid samtidigt med min kollegaer bliver tvunget til at løse de af mine arbejdsopgaver, jeg ikke selv kan magte løsningen af ?
… at jeg på fjerde år ikke modtager arbejdsløshedsdagpenge, fordi jeg forgiver at være aktiv jobsøgende samtidigt med jeg rent faktisk ikke søger flere job end hvad der er så absolut allermest nødvendigt for at opretholde retten til at modtage arbejdsløshedsdagpenge og at jeg altid sørger for kun at søge job, jeg reelt set ikke vil kunne komme i betrækning til, da jeg er over- eller underkvalificeret ?
… at jeg på fjerde år ikke modtager sygedagpenge, da jeg forgiver at være for syg til, at jeg vil være i stand til at passe et normalt job samtidigt med jeg sangens kan klare at arbejde hvad der svare til langt mere end fuldtid i mit eget firma, i et nærstående familiemedlems firma eller sort i det jeg henviser til, at jeg jo ganske lige som alle andre har lov til at bruge mim fritid lige præcist sådant, som jeg har lyst til ?
… at jeg på fjerde år ikke skiftevis modtager arbejdsløshedsdagpenge samt sygedagpenge, da jeg uheldigvis blev syg og dermed var nødt til at sygemelde mig den dag, hvor jeg skulle til det allerførste møde på det lokale JobCenter, da jeg heldigvis blev rask og jeg derfor kunne raskmelde mig den dag, hvor jeg skulle til det allerførste møde på det lokale sygedagpengekontor, da jeg desværre blev syg og dermed var nødt til at sygemelde mig den dag, hvor jeg var indkaldt til det næste møde på det lokal JobCenter, da jeg til al held blev rask og dermed kunne raskmelde mig den dag, hvor jeg var indkaldt til det næste møde på det lokale sygedagpengekontor ( forsæt selv listen til den kommer til at svare til lige knap og nap fire års tid ) ?
… at min Skat og jeg på fjerde år er i stand til at sætte tæring efter næring samt svarer enhver sit og vi derfor godt kan klarer os med kun en indtægt nemlig min Skats løn, uden vi har behov for at leve på klods eller for lånte penge samt ligge andre til hverken praktisk eller økonomisk byde ?
For så bliver jeg altså desværre nødt til at indrømme, at det gør jeg rent faktisk ikke, tvært imod tillader min Skat og jeg os at være glade for samt stolte over, at vi er i stand til at klarer os selv og især når vi tager i betrækning, hvor stor en del af min Skats løn, der bliver spist op af skat samt diverse former for afgifter og ekstra skatte, så vi kan være med til at putte penge ned i det store evige bundløs hul, der hedder statskassen, altså lige præcist den kasse alt for mange har alt for travlt med at hive alt for meget op af i stedet for at prøve på at klare sig.