I går aftes, lige inden vi gik i seng, satte min Skat vores vækkeur eller rettere vores clockradio til at vække fem kvarters tid senere end normalt på en hverdag, da han håbede, at lidt mere nattesøvn ville gøre underværker, det gjorde den så desværre ikke, så da vores clockradio gik i gang med at larme ved 5:55 tiden, blev den slået fra og min Skat blev under sin dyne i sin seng, da han føler sig rigtigt godt gammeldags syg her til morgen.

Jeg ved, at min Skat slet ikke har det godt i dag, for ellers ville han ikke i går helt frivilligt have haft afkortet sin helt normale søndagsløbetur med 6,4 kilometer og han ville slet i dag blive hjemme fra arbejdet, når han af hensyn til mængden af arbejdsopgaver, der skal være helt færdige før jul, havde sat sig for at arbejde et par tre timer over hver dag i denne uge.