Klokken lige præcist 19:45 trådte min Skat ind ad vores hoveddør og dermed er dem, jeg kalder for mine, alle som en indendørs samt dermed ikke længere ude i stormen Alexanders hærven.

… to tynde skriver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør og frisk tatar, der er pyntet med lidt friskkværnet peber samt friskklippet purløg.

… samt december måned og dermed også vinterens tolvte af slagsen over Holbækmotorvejen druknede, da vejrguderne endnu ikke har fundet ud af at lukke for himmelens meget store sluser.

… en kvart liter appelsinjuice, to tynde skriver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør og frisk tatar, der er pyntet med lidt friskkværnet peber samt friskklippet purløg.

Ottende samt næstsidste stop på formiddagens kombineret gå- og indkøbstur blev Netto på Holbækvej, hvor jeg kom til at købe tyve nøgler turkis Signe ( 100% akryl ) med en løbelængde på cirka 133 meter per 50 gram …

… der kostede en rund femmer per nøgle.

Første stop på formiddagens kombineret gå- samt indkøbstur blev Netto på Københavnsvej, hvor jeg kom til at købe ti nøgler turkis Signe ( 100% akryl ) med en løbelængde på cirka 133 meter per 50 gram …

… der kostede en rund femmer per nøgle.

… samt december måned og dermed også vinterens tolvte af slagsen over Holbækmotorvejen druknede, da vejrguderne endnu en gang valgte at åbne for himmelens meget store sluser samt lade regnen stå ned i tykke torve.

Dagens pakkekalendergave fra Heidi …

… der for øvrigt var udstyret med dette søde håndmalet træ nummerskilt …

… og lige så snart, jeg havde løsnet æskens sløjfe …

… kiggende dens indhold i form af en lille plysset størrelse …

… der enten har deltaget i en lidt for våd julefrokost eller har redet sig en mega moster stor forkølelse, frem fra sit skjul.

I går aftes, lige inden vi gik i seng, satte min Skat igen vores vækkeur eller rettere vores clockradio til at vække fem kvarters tid senere end normalt på en hverdag, for her til morgen kunne vi begge to sove længe, da min Skat skal fem kvarters tid senere end normalt ud af hoveddøren, fordi han skal deltage i årets julefrokost på sit arbejdet og han derfor skal med de offentlige transportmidler både til samt fra jobbet i dag.

De offentlige transportmidler skulle jo lige komme i gang med at køre, før min Skat kunne tage hjemmefra, og samtidigt med det, så benytter min Skat sig af, at de har flex-tid i det firma, han er ansat i. Så han skal bare være aktivt til stedet ved sit skrivebord i sit kontor i tidsrummet fra klokken 9:00 til klokken 14:00 hver af uges fem arbejdsdage og derude over må han lægge resten af uges arbejdstimer, som han vil, bare han altså husker at overholde, at han skal være på arbejdet i 37 timer per uge.

Rent faktisk så har min Skat ikke lige frem specielt meget lyst til at spilde samt ødelægge det meste af denne fredags eftermiddag og aften på noget så totalt intetsigende samt fuldstændigt ligegyldigt som en julefrokost i arbejdsregi, men han har det princip, at han deltager cirka hvert andet år og at han undlader at deltage cirka hvert andet år, samt at de år, hvor han deltager, er han en af de allerførste, der forlader selskabet, hvilket han vælger at gøre, før det bliver for vådt.

Personligt har jeg det sådant med julefrokoster og alle andre former for beskæftigelsesterapi i arbejdsregi, at det er der meget godt, at der findes den form for tilbud til alle dem, der ikke er i stand til at finde ud af noget så simpelt som at beskæftige sig selv, men os, der så ikke lige har den mentale defekt, burde altså kunne blive fri for at spilde samt ødelægge vores i forvejen alt for sparsommelige fritid på den slagt totalt intetsigende og fuldstændigt ligegyldige pjat uden at skulle forklarer hvorfor, vi fravælger den slags. Jeg mener, alle dem, der deltager, skal jo ikke forklarer, hvorfor de gør det.

For både som medarbejder og kollega vil jeg altså ikke bedømmes ud fra, hvor god jeg er til at drikke mig fuld samt skabe mig tosset sammen med min chef og mine kollegaer, men derimod ud fra hvor effektiv og god jeg er til at løse samt passe mine daglige arbejdsopgaver, det er jo trods alt det, jeg er ansat til og som jeg får min latterlige lave løn for.