Arkiver

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets femtende torsdag samt dermed også den ottende hverdag efter vores ti dage lange påskeferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne torsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

I dag var min Skat på arbejdet i de normale otte timer og da han kom hjem, løb han ti kilometer, før han tog frokost samt satte sig foran sin computer.

For mit vedkommen har det været en rigtigt dum torsdag, for jeg har "hygget" mig med et tiltagende migræneanfald lige siden, jeg stod op, så jeg har stort set kun nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, skrive diverse små blogindlæg, vaske og stryge to maskinfulde altså 66 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.