Årets fjortende fredag samt dermed også den fjerde hverdag efter vores ti dage lange påskeferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne fredag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.
Igen i dag var min Skat på arbejdet i de normale otte timer og da han fyldte sig dårlig, droppede han sin helt normale fredagstræning, da han kom hjem, tog han frokost samt satte sig foran sin computer.
For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits fredag, hvor jeg blandt andet har nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, skrive diverse små blogindlæg, vaske og stryge to maskinfulde altså 56 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte dagrenovation, pap og papir i de relevante containere, handle ind hos Netto på Holbækvej, hvor jeg blandt andet købte tre skildpadder, Søstrene Grenes i Skomagergade, hvor jeg købte tolv bjælder, gå en runde på Ro´s Torv samt handle ind hos Føtex, hvor jeg blandt andet købte en bog, handle ind hos Rema 1000 i Ro´s Have samt Lidl og Lop It på Københavnsvej, gå hjemad via skoven, putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, vande alle potteplanterne på altanen samt i lejligheden og i opgangen samt nippe visne blade og blomster af dem samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.
Dertil kommer, at jeg har fået klaret diverse små og mindre praktiske oprydningsopgaver af den slags, ingen bemærker, når man når dem, og alle bemærker, når man ikke når dem.
Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.
Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.