Årets 29. torsdag og dermed også den sjette samt den attende sidste dag i vores 23 dage lange sommerferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er ved at gå ned, Månen er ved at stå op, min elskede Skat sidder foran sin computer, og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne torsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.
Morgenen blev brugt på en god kombination af hygge samt klaring af diverse små praktiske opgaver. Ved 9:45 tiden tog vi os sammen til at køre til vores lejet rum hos Shurgard i Herlev, hvor det lykkedes for os at gennemgå indholdet af tre seniorflyttekasser og fem juniorflyttekasser samt to gange fylde syv juniorflyttekasser med sorteret affald, der blev afleveret i de rigtigt containere hos Herlev Genbrugsplads. På hjemvejen kørte vi rundt om Liselone, hvor vi afleverede en halv bilfuld, samt handlede ind hos Netto på Københavnsvej og da vi kom hjem, hjalpes vi ad med at putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, før vi gik i gang med at tilberede vores aftensmad.
Dertil kommer, at min Skat blandt andet har nået at komme et lille bitte stykke videre med den ene af de fire igangværende store oprydningsopgaver og jeg har blandt andet nået at skrive diverse små blogindlæg, skrive og besvare diverse små e-mails, vaske og stryge to maskinfulde altså 62 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte dagrenovation, papir og plastik i de relevante containere, handle ind hos Rema 1000 på Køgevej, putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads samt tale i mobiltelefon med Liselone i cirka et kvarter og med Wivi i cirka ti minutter.
Da vi havde nydt aftenens menu, aflivede vi i fællesskab dagens samlet opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.
Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.