… er 100% identisk med mit nytårsforsæt, men da de fire ønsker for indværende år alle som en er noget, jeg ikke rigtigt har nogen som helst form for indflydelse på, vil jeg her love mig selv noget, jeg rent faktisk har indflydelse på og som derfor måske også bliver opfyldt.
Mit allerførste løfte til mig selv for indeværende år er … at jeg vil nå at læse mindst tolv bøger altså i gennemsnit en bog om måneden, men de skal alle som en læses fordi jeg har løst til at læse dem og ikke fordi jeg bliver skadet eller syg, så jeg ikke kan foretage mig ret meget andet end at læse.
Mit andet løfte til mig selv for indeværende år er … at jeg vil nå at fremstille mindst seks af alle mine mange meget forskellige hobby- samt hæklekit altså i gennemsnit et færdigfremstillet hobby- eller hæklekit hver anden måned.
Mit tredje løfte til mig selv for indeværende år er … at jeg vil nå at brodere mindst tre projekter altså i gennemsnit et hver fjerde måned og da mange af de broderikit, jeg har liggende, kan broderes på et par tre aftner, så burde også dette løfte være til at overhold.
Mit fjerde løfte til mig selv for indeværende år er … at jeg vil nå at finde min symaskine og som minimum nå at aflive bunken med reparationstøj. Jeg ved udemærket godt, hvor min symaskine befinder sig, men jeg skal havde ryddet op samt sortere i en hel masse ting, der står foran den, før jeg kan få fat på den samt dermed også komme til at bruge den.
Dertil kommer, at jeg i løbet af indeværende år vil prøve på at få styr på alle mine mange hobby- og håndarbejdsblade og bøger, for lige nu befinder de sig både i arbejdsværelset, i soveværelset, i stuen samt i de tre lejet rum hos Shurgard, og jeg kan som reglen aldrig finde lige præcist det blad eller den bog, jeg har i tankerne, når jeg gerne vil i gang med at fremstille noget fra det eller den.