For mig er det meget vigtigt at holde fast i de personer, der på en eller anden måde er kommet til at betyde noget for mig også selv om det i det daglig ikke bliver til ret meget andet end bare lige et lille bitte livstegn i form af et kort til fødselsdag, jul og måske påske samt en vindersendt sjov e-mail i ny og næ.

Jeg blev derfor rigtig glad, da en ekskollega, det efterhånden er ved at tre kvart års tid siden, jeg sidst har talt med, ringede til mig i formiddags og det endte med, at vi talte sammen i lige præcist 58 minutter samt 57 sekunder, men så var vi også begge to blevet nogenlunde helt opdateret med hensyn til, hvad der i meget grove træk er sket i hinandens liv siden vi sidste talte sammen.