Fredag den 16. juni 2023 kunne jeg fejre, at jeg allerede har været 100% fuldtids hjemmegående i femten hele års tid for min egen eller rettere min Skats regning, og derfor gav jeg mig her til morgen samtidigt med jeg nød min morgenmad samt min morgenthe til at foretage en så kaldt SWOT-analyse over mit nuværende liv samt alle de valg så vel som alle de fravalg, jeg efter mange meget nøje overvejelser foretog for lidt over femten års tid siden.

Jeg valgte dog at forenkle min SWOT-analyse, så jeg kun fokuserede på det dårlige samt det gode i min Skats og mit nuværende valg af samlivsform, hvor han passer sit arbejdet og han dermed tjener alle de penge, vi begge to lever af, imens jeg bare går rundt herhjemme, hvor jeg i den grad i hvert fald efter stort set alle andres end min Skats mening driver tiden af og jeg slet intet fornuftigt foretager mig.

For øvrigt så står SWOT for de fire engelske ord Strengths, Weaknesses, Opportunities samt Threats eller oversat til dansk for Styrker, Svagheder, Muligheder samt Trusler, og denne form for analyse går ud på, at man taget et stykke papir, hvorefter man inddeler det i fire lige store felter, der så stå for hver af de fire nævnte muligheder. Derefter notere man ved hjælp af stikord, hvad der er af hver af de fire muligheder med hensyn til den beslutning, man er lige ved at træffe.

En virksomhed kan for eksempel foretage en så kaldt SWOT-analyse i forbindelse med en omlægning, reduktion eller udvidelse af dens medarbejderstab, produkter, produktion, salgsmarkeder, salgsmetoder og så videre.

Her til morgen har jeg så som allerede skrevet prøvet på at danne mig et overblik over mit nuværende liv samt alle de valg så vel som alle de fravalg, jeg foretog for lidt over femten års tid siden, og jeg indrømmer heller end gerne, at hvis jeg skal være 100% ærlig, så savner jeg altså slet ikke det at have et arbejde at stå op til og jeg savner i hvert fald slet ikke …

… at jeg skal tilpasse min beklædning efter andres dårlige smag, for når nu de for eksempel har vedtaget, at alle hunkønsvæsener skal gå i cowboybukser, cykelshorts, haremsbukser ( en fyldt lortebles bukser vil jeg nok mere kalde dem ), jeans, piratbukser eller hvad der lige nu er højeste mode i bukser, så er jeg jo helt vildt underlig, når jeg ikke gør det, men jeg blev altså tilfældigvis født som hunkøn og dermed blev jeg ikke født som busketrold, så derfor går jeg rent ud skrevet ikke med nogen som helst form for bukser ud over leggings, der bliver brugt i stedet for strømpebukser, strømpebukser samt trusser.

… at jeg skal jage ud af hoveddøren senest klokken 05:30 hver morgen.

… at jeg i al slags vejr skal stå på stationen og vente på et tog, der i bedste tilfælde er forsinket samt i værste tilfælde helt udebliver eller hvis jeg kører sammen med min Skat, at vi så kører mere eller mindre i tæt kø hele vejen fra vores hjem til min arbejdsplads.

… at jeg skal sidde sammen med betydelig flere personer i et lokale, end det oprindeligt var beregnet samt indrettet til.

… at jeg skal sidde med en konstant baggrundsstøj ikke så meget fra diverse telefoner, der ringer, computer, kopimaskiner, printer og så videre, der kører på højtryk, men derimod støjen fra en flok rent ud skrevet “kaglende høns”, der i stedet for at bruge arbejdsdagen på det, de rent faktisk er ansat til og som de bliver betalt for at beskæftige sig med, heller vil bruge tiden på privat fnidder flader enten indbydes eller via mail, diverse former for sociale medier samt telefon med deres familie, venner med mere.

… at jeg skal forklare overfor mine kollegaer, hvorfor jeg simpelthen bare ikke lige som dem bruger minimum den første halve times tid af arbejdsdagen på at spise franskbrød, rundstykker eller wienerbrød samt drikke kaffe eller the, fordi jeg har den fuldstændige total underlige holdning: at morgenmaden spiser man om morgen og ikke langt op af formiddagen, at morgenmaden skal være noget fornuftig og ikke en gang junkfood, da morgenmaden skal lægge bunden til starten af ens arbejdsdag, og at morgenmaden i allerhøjeste grad er noget, man har klaret, før man tager hjemmefra.

… at jeg skal tilsidelægge mine egne arbejdsopgaver, så jeg kan hjælpe mine kollegaer med at løse deres arbejdsopgaver, som de ikke lige kan nå at løse til tiden, fordi de skal tage sig af så meget privat fnidder flader som over hovedet taget muligt i løbet af arbejdsdagen.

… at jeg skal forklare overfor mine kollegaer, hvorfor jeg heller vil bruge min selvbetalte frokost på at læse i en bog frem for at deltage i deres interne intriger.

… at jeg skal forklare overfor mine kollegaer, hvorfor jeg simpelthen bare ikke vil bruge mindst en halv times tid af eftermiddagen på at spise kage samt drikke kaffe eller the sammen med dem, da jeg heller vil være helt færdig med dagens arbejdsopgaver indenfor den normal arbejdstid.

… at der bliver ved med at blive lagt flere og flere arbejdsopgaver på mit skrivebord og når jeg så endeligt langt om længe klager min nød til min chef, bliver det kvitteret med endnu flere arbejdsopgaver.

… at når jeg endeligt langt om længe fortæller min chef, at jeg har alt for mange arbejdsopgaver, får jeg at vide, at jeg jo bare kan tage mig sammen, at det vil klæde mig, hvis jeg begynder at vise lidt interesse for mit job samt at jeg godt kan arbejde meget mere, end jeg allerede gør samt påtage min langt flere arbejdsopgaver, end jeg allerede har, hvorefter han afslutter sin tale med: “HAR DU FORSTÅET !!!”.

… at jeg skal forklare overfor min chef og mine kollegaer, hvorfor jeg heller vil bruge aftnerne på at hygge mig sammen med min Skat eller med at læse i en bog eller sidde med et håndarbejde, frem for at følge med i de sammen dødssyge serier i fjernsynet, som de følger med i.

… at jeg skal forklare overfor min chef og mine kollegaer, hvorfor jeg heller vil bruge min sparsommelige fritid sammen med min Skat, min familie, mine venner og veninder i stedet for at deltage i en eller anden form for mere eller mindre tvunget beskæftigelsesterapi i form af diverse former for firmafester, firmaskovture samt lignende sammen med dem.

… at jeg efter en arbejdsdag på mindste otte til ti timer i al slags vejr skal stå på stationen og vente på et tog, der i bedste tilfælde er forsinket samt i værste tilfælde helt udebliver eller hvis jeg kører sammen med min Skat, at vi kører i mere eller mindre tæt kø hele vejen fra mit job til vores hjem.

… at jeg skal have arbejdsopgaver med hjem hver aften, hver weekend, hver helligdag, hver ferie og hver eneste øvrige former for fridag jeg holder, så jeg kan bruge stort set al min fritid på at løse dem i et desperat forsøg på at holde bunkerne med uløste arbejdsopgaver, der ligger på mit skrivebord, sådant bare nogenlunde nede.

… at jeg er så træt, når jeg er kommet hjem fra arbejdet, at jeg må sove i 1:30 til 2:30 timer, hvis jeg skal have energi samt overskud nok til at kunne klare at dække spisebordet, spise den middagsmad, min Skat har tilberedt til os, være med til at tage af spisebordet samt vaske op. Min Skat tørrer af, stiller på plads samt følger skraldespandene ned.

… at jeg kun nogle ganske få minutter efter, jeg har sat mig i sofaen, falder i søvn, hvis jeg ikke lige har et eller andet til at holde mig vågen, og at der under alle omstændigheder går under et kvarters tid, før jeg sidder og nikker af træthed eller rent ud skrevet sover.

Meget kort skrevet så er det eneste, jeg savner, nu hvor jeg ikke har et job, at der går et fast beløb ind på min bankkonto hver måned, men på den anden side godt nok er det skønt at have nogle kontanter imellem hænderne, men det er langt fra alt, der kan købes for penge og jeg har så meget dejligt lige for tiden, der ikke kan gøres op i kroner og ører. For jeg nyder virkeligt fuldt ud …

… at jeg kan hygge og nusse om min Skat, før han skal ud af hoveddøren om morgen, så han forhåbentlig får en rigtigt god start på sin arbejdsdag.

… at jeg kan sidde foran computeren sammen med min morgenmad og min morgenthe, imens jeg skriver lidt på min blog eller jeg læser, hvad andre blog- ejere har skrevet på deres blogge.

… at jeg kan bruge mere end kun to minutter på det daglige bad og at jeg har tid til at forkæle min krop samt mig selv med en god gang fugtighedscreme efter badet.

… at jeg kan iklæde mig lige præcist det tøj, jeg har lyst til at bære og at jeg ikke behøver at nedtone mine feminine sider ved at udlade at gå med kjoler eller nederdel samt bærer smykker.

… at jeg kan sætte mit lange hår, som jeg har lyst til og at jeg ikke skal forklager samt forsvarer over for mine kollegaer, hvorfor jeg ikke bruger hårstylingsprodukter, makeup samt parfume eller andre former for så kaldte skønhedsprodukter, der skal skjule den manglede personlige hygiejne.

… at jeg kan klare dagens mange meget forskellige arbejdsopgave i lige præcist den rækkefølge og i lige præcist det tempo, jeg har lyst til, og at der ikke er nogen, der fortæller mig, hvordan jeg skal udføre de forskellige opgaver samt i hvilken rækkefølge, jeg skal gøre dem.

… at jeg ikke er spærret inde, men at jeg derimod har mulighed for at gå en god lang tur, hvis det er det, jeg har allermest lyst til, hvis ellers min svage højre ankel, min ømme højre hæl, min svimmelhed og min elastik vil samarbejde.

… at jeg er ved at være kommet mere eller mindre helt til bunds med en meget stor del af alle de alt for mange både små og store hængepartier, der havde nået at hobe sig op i vores hjem.

… at jeg er ved at være kommet så langt med aflivningen af diverse både små og store hængepartier, at jeg så småt er begyndt at kunne se en ende på det meste af roderiet i vores hjem også selv om der bliver ved at komme nyt rod til i forbindelse med aflivningen af diverse hængepartier samt total renoveringen af vores lejlighed.

… at jeg har overskud og tid til at besøge, have besøg af, læse mail fra, skrive mail til samt tale i telefon med alle dem, der står mig nærmest. Altså meget kort skrevet alle dem, jeg holder af, og så er det uanset, om der er tale om familiemedlemmer, eks kollegaer, venner eller veninder.

… at jeg har mulighed for at hygge mig sammen med min Skat, min familie, mine venner og veninder eller bare helt alene uden at jeg derfor skal have dårlig samvittighed over, at jeg ikke bruger tiden på at løse diverse ulønnet arbejdsopgaver i stedet for.

… at jeg er begyndt at havde overskud samt tid til at udfolde mig med noget kreativt og at jeg i perioder har så meget ro over mig, at jeg har kunnet genoptage broderiet.

… at min Skat og jeg ikke skal bruge hele vores weekend på at aflive diverse små og store hængepartier samt handle ind, vaske og stryge tøj, rydde op, gøre rent med meget mere. For langt de fleste af alle disse praktiske huslige opgaver har jeg mere eller mindre klaret i løbet af ugen, imens min Skat var på arbejdet. Hvilket så betyder, at vi kan bruge weekenderne på at være kærester, at vi kan komme ud at gå, opleve samt se noget nyt og spændende i det omfang, vi har lyst til, hvis ellers min svage højre ankel, ømme højre hæl, svimmelhed samt elastik vil samarbejde.

Vi er godt nok desværre stadigvæk begge to meget trætte, når vi når til det tidspunkt af aften, hvor vi endelig har fri, men forskellen på førhen, altså imens jeg var tilknyttet arbejdsmarked, og nu, hvor jeg ikke er der, er, at nu har vi ikke lige en hel masse småting, vi lige skal have klaret, før vi kan tillade os at gå i seng, for langt de fleste af alle disse ting har jeg allerede nået at klare i løbet af dagen.

Så alt i alt så indrømmer jeg heller end gerne, at jeg altså stadigvæk nyder min nuværende status som 100% fuldtids hjemmegående hvert eneste sekund, jeg får lov til at være det og hvis jeg har mulighed for det, så forsætter jeg med at være fuldtidshjemmegående i minimum indeværende år samt allerhelst indeværende årti ud, før jeg igen bliver udearbejdende, og det bliver helt sikkert af økonomiske årsager og ikke på grund af noget som helst andet, når eller retter hvis jeg begynder at arbejde igen.

I den forbindelse vil jeg gerne have lov til at undre mig over, hvorfor stort set alle har så rent ud skrevet noget så forbandet ondt i røven over min Skats og mit nuværende valg af livsform. Jeg mener, godt nok har vi lige for tiden valgt en livsform, som det store flertal ikke har mod til, men så længe vi er 100% fuldt ud enige om, hvordan vi vil leve, og så længe vi ikke ligger andre til byde hverken praktisk eller økonomisk, så kan det vel ikke komme dem ved, hvordan vi har valgt at leve sammen eller kan det ?

Det er jo trods alt min Skats samt mit liv og ikke deres liv, vi skal leve !!!

Jeg er altså simpelthen bare så glad og lykkelig for, at jeg har haft og jeg stadigvæk har min Skats 100% fulde opbagning med hensyn til min beslutning om for et stykke tid at være 100% fuldtids hjemmegående. For uden hans fulde forståelse og støtte havde jeg simpelthen bare aldrig fået muligheden for at blive 100% fuldtids hjemmegående for egen eller rettere min Skats regning, da det lige for tiden og sådant har det været i hele den periode, jeg har været 100% fuldtids hjemmegående og sådant vil det også forsætte med at være, er ham, der arbejder samt tjener penge, og dermed er det også kun ham og ingen andre hverken private eller offentlige, der forsøger mig.