Arkiver

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets 39. tirsdag samt dermed også den 37. hverdag efter vores 23 dage lange sommerferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, regnen falder stille, Månen er stået op, min elskede Skat sidder ved sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne tirsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Igen i dag var min Skat på arbejdet i 8:15 timer, bagefter var han til sin helt normale tirsdagstræning og da han kom hjem, tog han frokost samt satte sig foran sin computer.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits tirsdag, hvor jeg blandt andet har nået at skrive diverse små blogindlæg, skrive og besvare diverse små e-mails, vaske og stryge en maskinfuld altså 17 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte dagrenovation og plastik i de relevante containere, tale i mobiltelefon med Wivi i cirka ti minutter, vande alle plantepusserne ud på altanen samt nippe visne blade og blomster af dem samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Dertil kommer, at jeg har fået klaret diverse små og mindre praktiske oprydningsopgaver af den slags, ingen bemærker, når man når dem, og alle bemærker, når man ikke når dem.

På grund af et brud på en ledning, der stadigvæk ikke er ordnet, mangler det meste af Roskilde både varme samt varmt vand og derfor blev vi enige om, at aftenens menu kun skulle være håndmader, da opvasken efter dem sangens kan vente med at blive klaret til i morgen, hvor der forhåbentlig igen er varmt vand.

Da vi havde nydt aftenens menu, satte min Skat sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.