Da jeg fotograferede dagens allerførste solstråler over Holbækmotorvejen, legede jeg lidt med Mini Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens meget tidlige morgengry over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 8:29 …
… det overfor viste billede blev fotograferet via badeværelsets åbne vindue og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.
… over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 8:28 …
… da Mini Nikon og jeg oplevede, nød samt fotograferede dem via badeværelset åbne vindue.
… over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 8:28 …
… da Mini Nikon og jeg oplevede, nød samt fotograferede dem via badeværelset åbne vindue.
… at jeg både i forgårs, i går og indtil videre i dag ikke har nået at foretage mig noget som helst andet end lige præcist det så absolut allermest nødvendige, når det drejer sin om praktiske samt huslige opgaver, men så har jeg til gengæld nået at hygge mig med at læse Anna Janssons krimi “Maria Wern – Bind 2 – Alle de stille døde” …
… jeg købte tirsdag i sidste uge og nogle gange skal der altså også være tid til at hygge sig med en god samt spændende læseoplevelse.
Nu er det fire år, 38 uger samt et døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.
Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.
… min elskede Skat og jeg mødtes for allerførste gang. Det skete om formiddagen, da personalechefen i det firma, han er ansat i, viste mig rundt i forbindelse med en ansættelsessamtale, jeg var til. Denne samtale fandt sted dagen før, jeg skulle påbegynde et otter ugers vikariat som receptionist hos dem og jeg skulle lige nå at hilse på alle mine nye kollegaer, så jeg sådant bare nogenlunde viste, hvem de var og hvilke daglige arbejdsfunktioner de havde, så jeg bedre kunne fordele alle de mange forskellige daglige telefonopkald samt den daglige post til de helt rigtige personer.
De otte uger gik helt vildt hurtigt også selv om de endte med at blive til fjorten måneder.
🙂
Hvis der var en eller anden forudsigende person, der den dag havde fortalt min Skat og mig, at det ville ende med, at vi ville blive kærester, flytte sammen og så videre, så tror jeg helt ærligt ikke, at nogen af os havde troet på det, for det var altså simpelthen bare alt for langt ude, men sådant er der jo så meget …
🙂
Min Skat jeg elsker dig helt vildt mega moster meget samt langt mere end det, hvis det er muligt, og det håber jeg, at du er klar over også selv om jeg måske ikke altid er lige god til at vise det.
🙂 🙂 🙂 🙂 🙂 🙂 🙂 🙂 🙂 🙂 🙂 🙂 🙂 🙂 🙂 🙂 🙂 🙂 🙂 🙂 🙂 🙂 🙂 🙂 🙂
… to skiver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør samt røget svinemørbrad.
Da min elskede Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde minus cirka en grad og i løbet af den sidste halvanden times tid er den nået at stige til plus cirka en grad, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de plus fem grader.
Vinden blæser forsat med tre meter i sekundet og flere samt flere skyer er ved at samle sig på himlen over vores område af Roskilde, så i dag har vejrguderne nok tænkt sig at give en os en kold samt måske også overskyet vinterdag.
… allerede nået til år 2025s 31. dag samt femte fredag, så dermed er der forhåbentlig kun en arbejdsdag tilbage, før min elskede Skat og jeg kan komme til at tage hul på årets femte weekend samt kun 51 arbejdsdage tilbage, før vi forhåbentlig kan tage hul på årets ti dage lange påskeferie.
Lige nu har vi slet ingen udendørstemperatur her i vores lille område af Roskilde eller rettere skrevet på nuværende tidspunkt af morgenen er der lige præcist nul grader udenfor og det er jo hverken plus eller minus, for rent faktisk er nul jo slet ingenting.