Dagsarkiv: lørdag, 18. januar 2025, 21:45

Lille bitte rund lysegrå hæklet taske med to snorer


Garn, Hverdagen, Håndarbejde.

Imens min elskede Skat så et eller andet på fjernsynet, nåede jeg at hækle denne lille bitte runde lysegrå taske med to snorer …

2025/01/18/0601.jpg

… der er endnu en gang tale om mit 100% eget design, for det er mig, der har fået ideen og det er mig, der har skrevet opskriften, den er hæklet efter og jeg har brugt 13 gram lysegråt ( farvenummer ukendt ) Bomuldsgarn ( 100% bomuld ) med en løbelængde på cirka 150 meter per 50 gram fra Rema 1000 samt min altid trofaste Perle Inox hæklenål nummer 2,0 og 2,5.

Aftenens menu …


Hverdagen, Mad.

… rugbrødsboller …

2025/01/18/0501.jpg

… der er fyldt med en hakkebøf af 80 gram hakket oksekød med maximalt 12% fedt, der er smagt til med friskkværnet peber og salt, samt skiver af blommecherrytomater og rød peberfrugt, der er pyntet med lidt ketchup …

2025/01/18/0502.jpg

… meget nemmere kan det nok ikke gøres heller ikke med hensyn til størrelsen på den efterfølgende opvask.

Ugens sjette solnedgang …


Hverdagen, Solens nedture.

… vinterens 49. og januar måned samt dermed også indeværende års attende af slagsen over Holbækmotorvejen forsvandt i tågen, der lige nu ligger som en kedelige trist tung dyne over vores område af Roskilde.

Lige nu …


Hverdagen.

… hvor skyerne prøver på at holde sig tætte, udendørstemperaturen er plus cirka fem grader og vinden blæser med tre meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, sidder min elskede Skat ved sin computer og jeg er ved at udvælge, klippe samt pakke billederne til nogle af indeværende uges alt for mange manglende blogindlæg, så jeg forhåbentlig meget snart kan komme i gang med at skrive bare nogle ganske få af dem, for jeg savner altså noget så frygteligt at blogge.

Ugens sjette solopgang …


Hverdagen, Solens opture.

… vinterens 49. og januar måned samt dermed også indeværende års attende af slagsen over Holbækmotorvejen forsvandt bag et kedeligt mørkegråt nedbørs- tungt skydække, der forhåbentlig formår at holde sig tæt hele dagen.

Lige nu …


Hverdagen.

… hvor skyerne prøver på at holde sig tætte, udendørstemperaturen er plus cirka fem grader og vinden blæser med tre meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, sidder min elskede Skat ved sin computer og jeg er ved at fotografere billederne til nogle af indeværende uges frygtelige mange manglende blogindlæg, så jeg forhåbentlig meget snart kan komme i gang med at skrive bare nogle ganske få af dem, for jeg savner altså noget så frygteligt at blogge.

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Hverdagen, Årets gang.

Nu er det fire år, 36 uger samt to døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

Hvor er det altså bare så typisk …


Hverdagen.

… så nåede vi endelige langt om længe til den noget så frygtelige efterlyste lørdag samt dermed også til denne uges weekend og så er vi begge to igen så energiforladte samt fuldstændige totalt flade efter en meget anstrengende arbejdsuge, at ingen af os har hverken fysisk eller psykisk overskud til at gå i gang med bare en lille bitte af alle de mange meget forskellige praktisk opgave, vi meget gerne som absolut minimum skal nå i løbet af denne weekend.