Dagsarkiv: onsdag, 1. januar 2025, 21:45

Lyseblåt-turkis-brunt-gråt hæklet hyggetæppe


Garn, Hverdagen, Håndarbejde.

Imens min elskede Skat så et eller andet på fjernsynet, nåede jeg at hækle den afsluttende omgang samt hæfte enderne på dette lyseblå-turkis-brune-grå hyggetæppe …

2025/01/01/0901.jpg

… jeg har brugt min altid trofaste Perle Inox hæklenål nummer 3,5 samt to nøgle lyseblåt-turkis-brunt-gråt ( farvenummer ukendt ) Akrylgarn XL ( 100% akryl ) med en løbelængde på cirka 1.200 meter per 400 gram og det er hæklet som en stor oldemors firkant på 74 omgange, der så er afsluttet med en tungekant.

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets allerførste onsdag og dermed også den tolvte samt femte sidste dag i vores seksten dage lange kombineret jule- og nytårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, regnen falder stille, Månen er stået op, min elskede Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne onsdag, før min Skat og jeg så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Dagen er blevet brugt på en god kombination af hygge samt klaring af diverse små praktiske opgaver.

Min Skat har blandt andet nået at komme et lille bitte stykke videre med den ene af de fire igangværende store oprydningsopgaver og jeg har blandt andet nået at skrive diverse små blogindlæg, skrive og besvare diverse små e-mails, vaske og stryge to maskinfulde altså 63 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte dagrenovation, papir og plastik i de relevante containere, tale i mobiltelefon med Wivi i cirka ti minutter samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet og da vi havde nydt aftenens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Ikke længere festende skaldyr


Hverdagen, Skildpadder.

Det var vist en hård samt våd endda en meget hård samt især meget våd aften og nat Zippy og et par af hans venner …

2025/01/01/0701.jpg

… var igennem i anledning af årsskiftet, for selv om de har sovet det meste af dagen, så virker de stadigvæk meget trætte samt uoplagte.

Ugens tredje solnedgang …


Hverdagen, Solens nedture.

… vinterens 32. og januar måned samt dermed også indeværende års allerførste af slagsen over Holbækmotorvejen druknede, da de altid meget gavmilde vejrguder stadigvæk nægter at lukke for himlens meget store sluser.

Årets allerførste nye and


Hverdagen, Ænder.

Min elskede Skat har lige givet mig en spændende gave …

2025/01/01/0501.jpg

… der viste sig at indehold en gavepose, hvori der sad en super sød upudset plysset andrik …

2025/01/01/0502.jpg

… der synes, det er dejligt, at han endelig langt om længe kom ud i det fri …

2025/01/01/0503.jpg

… så han kan rette sig ud …

2025/01/01/0504.jpg

… samt måske også få lidt styr på sin fjerdragt.
 
 
Bonusinformation …
Denne super søde skønne upudset plysset andrik hedder Webster og han er fremstillet af det engelske firma Wrendale Desig og alle deres dyr er lidt pjusket.

At rydde op …


Hverdagen.

… efter sig selv er åbenbart alt for besværligt eller i hvert fald noget alle de miljøubeviste ynkelige kræ, der i går aftes samt i nat skulle skyde det nye år ind, tilsyneladende slet ikke kan finde ud af. For igen i år ligger der affald på langt de fleste af samtlige af udendørsarealerne i hele vores bebyggelse. Så torsdag morgen, når vores bebyggelses varmemester samt to ejendomsfunktioner møder på arbejdet, kan de gå i gang med at rydde op efter alle tumperne, der ikke lige kan magte at nedværdige sig til at gå i gang med den slags hårdt fysisk arbejde, det jo trods alt er at skulle rydde op efter sig selv.

Fyrværkeri er i den grad miljø- og sundhedsskadeligt, da det dels udsender problematiske stoffer som for eksempel antimon, barium, kobber, PVC, strontium, forskellige former for tungmetaller samt et hav af små fine miljø- og sundhedsskadelige partikler, der kan trænge ned i lungerne, samtidigt med at rigtigt mange af raketterne også danner små mængder dioxin, når de sendes op for at eksplodere på nattehimlen.

Så skal jeg være helt ærligt, så er det hvis ved at være langt mere end på høje tide, der meget snart kommer et total forbud mod dette årlige tilbagevendende miljøsvineri, isæt fordi det rent faktisk drejer sig om adskillige tusinde tons miljø- og sundhedsfarlige tungmetaller, der hvert eneste år bliver udledt på grund af affyring af fyrværkeri.

Man kan jo altid start med at sætte en kæmpe stor miljøafgift på samtlige former for fyrværkeri. Denne miljøafgift kan jo så meget passende bruges til at dække omkostningerne i forbindelse med oprydning efter årets helt fuldstændige unødvendige nytårsknald.

Lige nu …


Hverdagen.

… hvor regnen falder stille, udendørstemperaturen er plus cirka syv grader og vinden blæser med ti meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, sidder min elskede Skat ved sin computer og jeg er ved at udvælge, klippe samt pakke billederne til nogle af sidste uges alt for mange manglende blogindlæg, så jeg forhåbentlig meget snart kan komme i gang med at skrive bare nogle ganske få af dem, for jeg savner altså noget så frygteligt at blogge.

Lige nu …


Hverdagen.

… hvor regnen falder stille, udendørstemperaturen er plus cirka syv grader og vinden blæser med ti meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, sidder min elskede Skat ved sin computer og jeg er ved at fotografere billederne til nogle af indeværende uges frygtelige mange manglende blogindlæg, så jeg forhåbentlig meget snart kan komme i gang med at skrive bare nogle ganske få af dem, for jeg savner altså noget så frygteligt at blogge.