For 25 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Nytårsny, jeg her vil bringe et lille udklip fra …
For en gangs skyld har jeg dog rettet i indlægget, før det blev postet, så det er de helt aktuelle oplysninger, man finder i det.
Årets allerførste nymåne bliver kaldt for Nytårsny og i år falder den så i dag, hvor Månen klokken lige præcist 13:37 er allermindst synlig på himlen og bagefter er den så igen tiltagende altså på vej til at blive fuld.
Ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund er alle nymåner magiske og derfor må årets allerførste nymåne altså Nytårsny være ekstra magisk. Man mente, at Nytårsny er den af årets nymåner, der går højest i sky og dybest i dy, hvilket skyldes, at den falder på det tidspunkt i midvinterens hjerte, hvor frosten som oftest går dybest i jorden og himlen er klarest.
Ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund er det derfor meget vigtigt, hvor man befinder sig, hvem man er sammen med og især hvad man gør samt holder, når man ser årets allerførste nymåne.
For eksempel må man ikke stå under et tag altså befinde sig indendørs, når man for allerførste gang får øje på årets allerførste nymåne, for så kommer man til at lide af hovedpine resten af året. På Bogø mente man, at hvis man står under et tagskæg, når man for allerførste gang får øje på årets allerførste nymåne, så dør man inden året er gået.
Hvis man står op, når man for allerførste gang får øje på årets allerførste nymåne, er det et helt sikkert tegn på, at man kommer til at blive boende det nuværende sted resten af året, kommer man derimod til at få øje på årets allerførste nymåne, imens man går eller køre, så er det et helt sikkert tegn på, at man kommer til at flytte til et nyt sted i løbet af indeværende år.
Ifølge folkeovertroen i det gamle danske bonde samfund så kan årets allerførste nymåne altså Nytårsny hjælpe en med at få lidt indflydelse på, hvordan det nye år bliver, hvis man tager et stykke brød i den ene hånd samt en mønt i den anden hånd og gå udenfor, hvor man så skal stille sig og se op mod den nye måne, imens man tre gange siger: “Nytårsny, lad mig aldrig i dette år have mindre, end hvad jeg nu har hos mig!”, for så kommer man ikke til at mangler penge eller sulte i resten af det nye år, hvilket jo især den gang var meget vigtigt, da hele hustanden altså både mennesker og dyrs overlevelse jo kom an på, hvordan årets høst blev.
I det gamle danske bondesamfund når man gik i seng ved Nytårsny, gjorde de unge piger næsten det samme, som de havde gjort Hellig Tre Kongers nat, for inden de gik i seng, gik de udenfor, hvor de stillede sig at se op mod den nye måne, imens de sagde dette vers …
“God aften, god aften, du hellige ny,
for mig skinner du nu så dejlig,
er der nogen i verden, der er født og båren
og også kåren til min ægtemage,
da lad ham i denne nat stande udenfor
min seng udi drømme”.
Som allerede skrevet så mente man i det gamle danske bondesamfund, at alle nymåner er magiske samt at hvis man skal starte på noget nyt, så vil det være mest sandsynligt, at det lykkedes, hvis det bliver starte ved nymåne, så derfor mente man også, at det ville være endnu bedre at starte på noget nyt ved Nytårsny. Den gang var det dog ikke så meget noget, man lovede sig selv at gøre, men mere noget man håbede på ville eller ikke ville ske i løbet at det nye år.
Man ved ikke helt med sikkerhed, hvornår Nytårsnys bønner og ønsker blev erstattet af traditionen med nytårsforsætter, der for langt de fleste vedkomme nok allerede er blevet droppet igen, men måske skyldes det, at de var alt for omfattende eller også at de blev startet for tidligt altså før Nytårsny.
