For 25 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Sørens dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Ifølge legenden må det være Sankt Severinus, der på dansk blev til Sankt Søren, der var Biskop i Køln samt døde omkring år 400, dagen er opkaldt efter, men det kan dog også være den bondedreng fra Gammel Rye egnen, der forlod landbruget for at blive første munk, senere præst og til sidst døde som biskop i Køln, dagen er opkaldt efter.

I hvert fald findes der to forskellige steder i Danmark en hellige kilde, der er opkaldt efter Severinus. Den ene af de to omtalte kilder lå oprindeligt på Holmstrup Mark, der tidligere var meget berømt, og hvor der afholdtes fire årlige markeder lige indtil disse på grund af herskende misbrug blev flyttet til Kalundborg af Frederik den Anden.

Den anden af de to omtalte hellige kilder ligger i Gammel Rye, hvortil folk i katolsk tid valfartede og ved denne kilde afholdte man fra år 1579 marked på Sankt Sørens dag samt Helligkorsdag, men om det var på Vår Korsmesse eller Høst Korsmesse, har jeg ikke kunne finde ud af, men jeg tror selv, at det var på Vår Korsmesse, da de to markeder ellers har ligget meget tæt på hinanden. Det siges, at vandet i denne Sankt Sørens Kilde selv den dag i dag kan helbrede blandt andet øjensygdomme.

I det gamle danske bondesamfund mente man, at det på Sankt Sørens dag var på tide, at kreaturerne kom tilbage til stalden, for som man sagde: “Når Sankt Søren kommer til by, giver man køer og kalve ly“, og da det som oftes regner på Sankt Sørens dag, mente man, at man i tørkeperioder hele året rundt med fordel kunne bede til Sankt Søren for at få regnen til at komme.