Egentlige er det lidt pudsigt samt ret så underligt så forskelligt man kan se på den samme ting, tag nu for eksemplet tre uger, for når man sidder og skriver en aftale, der skal finde sted om tre ugers tid, ind i sin kalender, så føles de tre ugers tid som noget nær en evighed eller i hvert fald noget, der ligger meget langt ude i fremtiden. Hvis man derimod sidder og blader lidt tilbage i sin kalender og man dermed “falder” over en aftale, der fandt sted for tre ugers tid side, så er det jo stort set ikke ret længe siden.

Sådant har min elskede Skat og jeg det også med vores tre uger lange skønne sommerferie, for før vi tog hul på den, synes vi, at det var helt vildt dejligt, at vi nu kunne se frem til tre uger altså i alt 23 sammenhængende dage inklusiv de to dag i weekenden i ugen før sommerferiens start og vi have masser af forskellige drømme, håb samt især planer for, hvad vi kunne samt skulle bruge alle de mange skønne fridage til.

I dag tre uger og en weekends tid senere, kan vi så begge to blot konstatere, at de 23 sammenhængende fridage, vi noget så frygteligt havde glædet os til, desværre allerede er brugt helt op og at vi langt fra har nået bare tilnærmelsesvis en lille bitte brøkdel af alt det, vi havde drømt om, håbet på, planlagt samt regent med at vi kunne og skulle nå i løbet af indeværende års sommerferie.

Det er bestemt ikke fordi, vi ikke har nået noget, for rent faktisk har vi nået meget rigtigt meget endda. Det er nok mere det der gamle kendte med at ting som bekendt tager tid samt at visse ting tager meget mere tid, end man måske lige er klar over, regner med eller vil være ved.

Jeg har for øvrigt ladt mærke til, at hver gang min Skat og jeg i fællesskab eller en af os alene får aflivet et af vores alt for mange små og mindre samt større og store hængepartier, så er vi enten kommet i tanke om noget “nyt”, som vi også lige skal eller vil have klaret, eller også så har vi fundet ud af noget “helt nyt”, som det også lige ville være skønt, hvis vi kunne få klaret. Så hver gang vi får slette et punkt på vores meget lange “vil meget gerne nå at få ordnet”-liste, så har vi nået at tilføre mindst et par tre nye punkter og på den måde bliver listen jo desværre kun længere og længere.

På den anden side så længe man har drømme og ønsker om noget, man gerne vil nå at gøre eller opleve en gang ude i fremtiden, så er man i live. For den dag, hvor man ikke længere har drømme, håb samt planer for eller ser fem til noget som helst, så har man opgivet og så er man enten dødende eller død.