Nu er det fire år, ti uger samt fem døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

For 24 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Hundedagene starter, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag tirsdag den 23. juli 2024 starter de frygtede Hundedage, der slutter fredag den 23. august 2024. Sådant er det hvert eneste år og sådant har det været hvert eneste år stort set lige siden tidernes morgen eller i hvert fald lige siden den gang, hvor menneskerne begyndte at interessere sig for himmellegemernes årlige vandring samt dens betydning for livet på jorden.

Det var de gamle egypter samt romer, der fandt ud af, at Hundedagene skal ligge i perioden fra og med den 23. juli samt til og med den 23. august. Det skyldes, at stjernen Sirius, der også bliver kaldt for Store Hund, da den er den største af stjerne i stjernebilledet Store Hund, i sin årlige vandring på himlen befinder sig nærmest på Solen og dermed mente man, at Sirius tilføjer ekstra varme til Jorden.

Under alle omstændigheder så er perioden i hvert fald den varmeste tid af året på den nordlige halvkugle, og det har muligvis givet anledning til alle myterne om at mælken bliver sur, kød rådner, hundene bliver bidske og så videre. Selv Homer beskrev Sirius som “Et meget ondt varsel som påfører en allerede lidende menneskehed uudholdelig smerte“.

Med Hundedagens start begynder altså ikke kun et særlig uheldig tidspunkt af året, men også den varmeste del af året i hvert fald her på den nordlige halvkugle og dermed betyder Hundedagenes start måske også, at det dejlige lune solrige sommervejr forsætter på vores breddegrader.

I det gamle danske bondesamfund var det langt fra de lyseste forventningen man havde til Hundedagenes, for som man plejede at sige: “I Hundedagene får vi et hundevejr“, “Regner det de første hundedage, vil det tørre de sidste hundedage” samt “Som Hundedagene tændes, skal de endes“.

I det gamle danske bondesamfund begyndte man så småt ved Hundedagens start at tænke på vinterens mange vejrvarsler, for er der mange hvide skyer på himlen i løbet af Hundedagene, giver det en vinter med megen sne. For som man plejede at sige: “Hvis skyerne i Hundedagene ofte ligner hatte med hvide kanter, kan der forventes megen sne i den kommende vinter“.

Det meget korte af det meget lange er, at man i det gamle danske bondesamfund frygtede regn i løbet af Hundedagene, hvilket jo mest af alt skydes, at de falder samtidigt med høsten og for at gøre frygten for dårligt høstvejr endnu være, så plejede man også at sige: “Efter Hundedagene kommer der ni kattedage og hvis hundedagene er slemme, så vil kattedagene riv´s“.