Nu er det fire år, ti uger samt to døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

For 24 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Margrethes dag og der skulle ikke være tale om den Sankt Margrethe, jeg skrev om den 13. juli 2024, selv om der godt nok er mange lighedspunkter, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Margrethes dag og dagen er officiel mindedag for en ung meget from kvinde fra byen Antiochia, der var den tredjestørste by i Nærorienten altså det nuværende Tyrkiet.

Ifølge legenden var Sankt Margrethes far en hedensk patriark og det var hendes amme, der omvendte hende til den kristen tro.

Da den romerske guvernør i Antiockia omkring år 305 gjorde tilnærmelser til Margaretha, ville hun ikke gifte sig med ham på grund af sin kristne tro og derfor sørgede han for, at de romerske myndigheder kastede hende i fængsel, hvor hun ifølge legenden om hende, der blev nedskrevet i det niende århundrede, udholdte mange smertefulde pinsler.

Ligeledes ifølge legenden blev Margrethe under sin fængsling opsøgte af selveste Satan i form af en drage, der ville sluge hende, men da hun gjorde korsets tegn veg den tilbage, hvilket fik flere at de tilstedeværende til at omvende sig til den kristne tro, men det forhindrede dog ikke, at hun efterfølgende blev halshugget.

I den sene middelalder var Sankt Margaretha en af de 14 så kaldte nødhjælpere og hun anses for øvrigt for at være en af de fire store jomfruer sammen med Sankt Barbara, der bliver hyldet den 4. december, Sankt Catharina, der bliver hyldet den 25. november, og Sankt Dorothea, der bliver hyldet den 6. februar.

End videre så er Sankt Margrethe skytshelgen for fødende kvinder, da hun beskytter dem mod at dø i barselsseng samt deres børn mod at blive vanskabte.

I billedkunsten ses Sankt Margaretha ofte gengivet med en krone på hovedet, da hun tit bliver identificeret med den kongedatter, som Sankt Jørgen frelste fra dragen.

Pudsigt nok så er der mig bekendt ikke nogen som helst former for varsler i forbindelse med Sankt Margrethes dag, men hvis du har kendskab til en eller flere, må du meget gerne dele den eller dem med mig.

For øvrigt så bliver dagen i dag også kaldt for Elias dag efter en profet fra Det Gamle Testamente.