Dagsarkiv: lørdag, 13. juli 2024, 13:30

Dagens frokost …


Hverdagen, Mad.

2024/07/13/0301.jpg

… to skiver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør, sommersalat samt to blommecherrytomater, der er pyntet med lidt friskklippet karse.

En snegl på vejen …


Hverdagen.

… er tegn på regn i Spanien.

Hvad er en snegl på sålbænken under vores køkkenvindue …

2024/07/13/0201.jpg

… så tegn på ?

At den gerne vil til tops ?

At den vil ser det hele sådant lidt oppefra ?

Eller at den er overbevist om, at det er meget hurtigere samt nemmere at kravle over huset end uden om det ?

Lige nu …


Hverdagen.

… hvor regnen falder stille, udendørstemperaturen er plus cirka seksten grader og vinden blæser med seks meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, er min elskede Skat ved at handle ind hos Rema 1000 på Køgevej og jeg er ved at udvælge, klippe samt pakke billederne til nogle af indeværende uges alt for mange manglende blogindlæg, så jeg forhåbentlig meget snart kan komme i gang med at skrive bare nogle ganske få af dem, for jeg savner godt nok noget så frygteligt at blogge.

Lige nu …


Hverdagen.

… hvor skyerne prøver på at holde sig tætte, hvilket ikke rigtigt lykkedes for dem, da det støvregner, udendørstemperaturen er plus cirka seksten grader og vinden blæser med seks meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, er min elskede Skat ved at gå hen til vores frisør og jeg er ved at fotografere billederne til nogle af indeværende uges frygtelige mange manglende blogindlæg, så jeg forhåbentlig meget snart kan komme i gang med at skrive bare nogle ganske få af dem.

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Hverdagen, Årets gang.

Nu er det fire år, ni uger samt to døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

En lille meget utålmodig størrelse


Hverdagen, Ænder, Årets gang.

Jeg er desværre stadigvæk frygtelig langt bagud med hensyn til at ajourføre min blog, der jo også fungerer som min dagbog, fotoalbum, huskeblok med meget mere, og det fremmede jo ikke lige frem muligheden for at komme ajour, at vores webhotel lukkede for adgangen til den i en uges tid og at den kørte meget dårligt samt ustabilt de første to måneder efter adgangen til den blev genåbnet.

Dertil kommer, at der desværre har været så frygtelige mange meget forskellige praktisk opgaver vedrørende Poul samt hans bolig- og især helbredsmæssige situation, der har krævet min fulde opmærksomhed, at jeg har manglet samt desværre forsat stadigvæk mangler både fysisk, psykisk og især tidsmæssige overskud til at blogge.

Dertil kommer, at jeg nu efter Pouls alt for tidlige død så slet ikke har lyst til at blogge eller foretaget mig noget som helst andet, da hele mit indre er et stort følelsesmæssigt kaos, men det kan jo være, at jeg får det bedre, nu hvor vi har nået at tømme hele Pouls lejlighed inklusiv hans kælderrum samt hans lejede rum hos Shurgard i Herlev og alt det med Skifteretten med mere også er helt overstået, så nu mangler vi “kun” at tømme det rum hos Shurgard i Herlev, vi selv har lejet.

Og som om alt dette ikke var langt mere end nok, så var der cirka to måneders tid, hvor jeg ikke rigtigt kunne samt måtte bruge den højre hånd på grund af bruddet i den, bagefter var jeg så igennem fem måneders tid hele tiden mere eller mindre svimmel på grund af tilbagevending af min virus på balancenerven, som jeg lige for tiden igen “hygger” mig med og så har jeg også haft forstuvet mit højre håndled og min høje tommefinger samt min højre lillefinger, så det har ikke ligefrem fremmet min mulighed for at blogge hverken på Pivs blog eller min egen blog.

Jeg har sat mig for, at jeg skal være lidt mere ajour med at skrive i hvert fald de helt små hverdagsindlæg og den slags indlæg er der sørme også frygtelige mange af, for bare fra år 2015 mangler jeg lidt over 500 af dem, fra 2016 lidt under 600 af dem, fra år 2017 cirka 900 af dem, fra år 2018 cirka 2.250 af dem, fra år 2019 cirka 2.500 af dem, fra år 2020 cirka 1.500 af dem, fra år 2021 cirka 1.000 af dem, fra forrige år cirka 5.000 af dem, fra sidste år cirka 4.500 af dem og fra indeværende år cirka 3.000 af dem på min egen blog, før jeg begynder at ajourføre Pivs blog, der fylder ti år og en måned i dag, da den blev oprettet den 13. juni 2014.

Så nu er den meget mildt skrevet yderst utålmodige lille størrelse selv begyndt at skrive eller rettere skrevet Piv har lige endnu en gang fundet ud af, at det slet ikke er bare tilnærmelsesvis halvt så nemt at skrive på en computer, som han regnede med, at det var. For han er alt for let til, at han kan trykke på tastaturets knapper, når han kan holde øje med tastaturet, kan han ikke se, hvad der sker på skærmen, når han kan se, hvad der sker på skærmen, kan han ikke nå tastaturet og musen vil slet ikke det samme som han vil, for den kører bare rundt med ham …

2024/07/13/0101.jpg

… ganske som den har lyst til, så Piv bliver desværre nok alligevel nødt til at vente på, der er en, der får tid til at skrive for ham, hvilket jeg også meget hellere end gerne vil gøre, for vi har nemlig mange rigtigt mange blogindlæg på vores fælles to-do-liste.

Det er nemlig meget langt fra nemt, at være en meget lille bitte and i en mega monster stor verden.

Hvor er det altså bare så typisk …


Hverdagen.

… så nåede vi endelige langt om længe til den noget så frygtelige efterlyste lørdag og dermed også til denne uges weekend samt starten af vores 23 dage lange sommerferie og så er vi begge to igen så energiforladte samt fuldstændige totalt flade efter en meget anstrengende arbejdsuge, at ingen af os har hverken fysisk eller psykisk overskud til at gå i gang med bare en lille bitte af alle de mange meget forskellige praktisk opgave, vi meget gerne som absolut minimum skal nå i løbet af denne weekend.

Sankt Margrethes dag


Hverdagen, Årets gang.

For 24 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Margrethes dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Margrethes dag og ifølge legende var hun en romersk skønhed, der på trods af at hendes far var en hedens præst, blev opdraget i den kristne tro af sin amme.

Legende fortæller end videre at Margrethe i år 304 nægtede at gifte sig med en hedensk romersk embedsmand og derfor blev hun fængsle samt efterfølgende torteret, men på trods af de voldsomme smerter, torturen påførte hende, blev hun ved med at bede for alle fødende kvinder og derfor blev hun skyts- samt værnehelgen for alle barselskvinder.

Ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund, så må det ikke regne på Sankt Margrethes dag, for når Margrethe lækker, giver det regn i syv uger. Derfor bliver Sankt Margrethes dag også kaldt for Margrethe Råddenhø, for hvis det regner på denne dag, er der jo fare for, at høhøsten vil blive spolet og desværre regner det jo ofte i midten af juli måned.

Dertil kommer, at man i det gamle danske bondesamfund også troede, at årets nøddehøst vil gå til, hvis der kommer nedbør den 13. juli, for som nogle ret så bramfrit udtrykte sig: “Margrethe pisser på nødderne” og “Margrethe pisser på høstakkene”.