Nu er det fire år samt otte uger siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

… at det i dag allerede er tretten år siden, vi fik afmonteret vores gamle vinduer og monteret vores nye vinduer samt dermed også er tretten år siden, vi havde plantekaos så det batter ?

For øvrigt var ruden i arbejdsværelsets nye vindue knus, så knap tre uger senere blev den udskiftet med en hel rude.
 
 
Bonusinformation …
Da det stod på, syntes vi ikke, at det var sjovt, men når jeg her til morgen genlæser indlæggene om det, så kan jeg godt se det sjove i det samt især grine af det.