Nu er det fire år, syv uger samt seks dage siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

Den syvende af et kalenderårs tolv måneder er juli, der også er den fjerde af et kalenderårs måneder, der har 31 dage samt den midterste af de tre sommermåneder og hvis vejrguderne er med os, så skal måneden meget gerne byde på masser af dejlige lune dage med masser af solskin.

Juli måned er opkaldt efter den romerske kejser Julius Cæsar, der blev født den 13. juli år 100 før vores tidsregning samt døde den 15. marts år 44 før vores tidsregning.

Før juli måned blev opkaldt efter kejser Julius Cæsar, kaldte romerne den for quintilis, der betyder den femte, hvilket skyldes, at i det gamle Rom var juli måned årets femte måned, men allerede i år 153 før vores tidsregning, da romerne gjorde januar til årets allerførste måned, blev juli måned, der jo indtil da havde været årets femte måned, gjort til årets syvende af slagsen.

To år før Julius Cæsars død altså i år 46 før vores tidsregning, indfødte man i det gamle romerrige den Juliansk kalender og dermed blev et kalenderår fastlagt til at vare 365 dage plus en ekstra dag hver fjerde år. For at få den ny kalender til at passe med den gamle kalender, blev man derfor nødt til at indføre tre ekstra måneder i det efterfølgende år, der dermed endte med at få 455 dage, hvilket også er årsagen til, at året bliver kaldt for “forvirringens år”. Den julianske kalender blev for øvrigt i 1582 afløst af den gregorianske, der er vores nuværende form for kalender.

I Danmark har juli måned været et kalenderårs syvende måned siden starten af det 14. århundrede, men i mange af de omkringliggende lande begyndte et kalenderår med marts måned til langt ind i det 17. århundrede samt nogle steder det 18. århundrede og dermed kan ældre årstalsangivelse afvige med et år.

Juli måneds gamle danske navn er ormemåned og det skyldes måske, at det i det gamle danske bondesamfund især var i løbet af juli måned, der gik orm i det hengemte kød. Her skal vi jo så lige huske på, at man på den tid ikke havde hverken fryser eller køleskab allerhøjst et fadebur, et spisekammer eller et flueskab.

En anden mulig forklaring på, at juli måned i det gamle danske bondesamfund blev kaldt for ormemåned, kan være, at vores lokale orme eller retter slanger altså hugormene og snogene elsker at ligge på en lun solbeskinnet plet, hvilket det ofte er let at finde i løbet af juli måned.

Hvis foråret som i år har været koldt, skal hørslætten indledes i løbet af juli måned og hvis foråret har været lunt, så kan den forsætte. Dertil kommer, at man i slutningen af juli måned kan komme til at høste det første korn i form af vinterrugen, hvilket især var meget vigtigt i det gamle danske bondesamfund, for hvis det forrige år havde givet en dårlige kornhøst, så kunne højsommermånederne være årets allerhårdeste tid at komme igennem, da hele sidste år kornhøsten nok allerede var spist, længe før det nye års kornhøst kunne begynde.

I juli måned skal man nå at så vinterkålen i haven, så den kan blive høstet, før vinterens kulde for alvor sætter ind.

Hvis man i det gamle danske bondesamfund havde lidt tid til overs i løbet af juli måned, så brugte man den på at køre tørv hjem fra mosen samt eventuelt destillere snaps af den vin, hvori krydder- og lægeurterne, der blev plukket til Sankt Hans, havde trukket.

I det gamle danske bondesamfund plejede man at sige: “Er juli måned meget hed, da hvæs din le og høstfolk bed”, da en lun og solrig juli måned får kornet til at modne hurtigere og man derfor kan komm tidligere i gang med årets høst.

Ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund så skal man i løbet af juli måned undlade at nyde strække drikke og varm mad, lige som man ikke skal have alt for meget søvn samt lade sig årelade.

Nu er det fire år, syv uger samt fem døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

For 24 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Vor Frue Dag – Marias Besøgelsesdag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Den 2. juli støder vi så for tredje gang i løbet af et kalenderår ind i en Vor Frue Dag, men så er der også kun fire tilbage af slagsen.

Selv om Danmark i dag kalder sig for et kristen land, så må vi jo ikke glemme, at vi rent faktisk startede med at være katolske og ifølge den katolske kirke samt den kristnes kirkes tidlige troslære var jomfru Maria ikke kun mor til Jesus, men hun var også den anden Eva, der skulle rette op på den første Evas synd ved at føde verdens frelser, og derfor mente man, at hun havde gjort sig fortjent til at blive hyldet ikke mindre end syv gange i løbet af året.

Årets tredje Vor Frue Dag bliver også kaldt for Marias Besøgelsesdag, fordi man bruger dagen til at erindre, at jomfru Maria besøgte sin slægtning Elisabeth, der var mor til Johannes Døberen, kort tid efter hans fødsels. Johannes Døberen blev jo som bekendt født et halvt års tid før jomfru Marias søn Jesus og knap tredive år senere fik Johannes Døberen som bekendt et meget tragisk endeligt i Herodes Antipas fangekælder. Det er for øvrigt Johannes Døberens fødselsdag, vi fejrer Sankt Hans Dag.

Det siges, at sådant som vejret er på Vor Fru Dag – Marias Besøgelsesdag, sådant vil det forsætte med at være lige indtil Olsmesse, der finder sted den 29. juli, og vejret forsætter igen frem til Vor Frue dag – Marias Himmelfart, det vil sige den 15. august, fordi den ene Vor Frue Dag skal blive som den næste.

Vor Frue Dag blev for øvrigt lige som en lang række andre helligdage afskaffes i forbindelse med Christian den Syvendes berømte livlæge med mere Friedrich Johann Struensees store helligdags reform af den 20. oktober 1770.