Dagsarkiv: lørdag, 8. juni 2024, 21:45

Så er …


Hverdagen, Skildpadder.

… vi sørme allerede nået til kvalifikation til årets niende Formel 1 løb, så siden klokken 21:30 har min elskede Skat siddet foran fjernsynet, hvor han tradition tro selvfølgelig har selvskab af alle vores meget fartglade skildpadder, for ingen af dem vil jo gå glib af kvalifikationen inklusiv både op- og nedtakten til den til årets niende Formel 1 løb, der køres på Circuit Gilles-Villeneuve i Canada i morgen.

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Hverdagen, Årets gang.

Nu er det fire år, fire uger samt to døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

Lige nu …


Hverdagen.

… hvor flere og flere skyer er ved at samle sig på himlen samt dermed forhindrer Solens stråler i at nå Jorden, udendørstemperaturen er plus cirka ti grader og vinden blæser med fem meter i sekundet her i vores lille område af Hvidbjerg, sover Wivi, sidder min elskede Skat ved sin bærbarcomputer og jeg er via min bærbarcomputer ved at skrive nogle stikord over, hvad vi har foretaget os i løbet af torsdag samt fredag i denne uge, så jeg kan huske det, hvis jeg nogensinde kommer til at skrive om det på min blog.

Husk at …


Hverdagen, Oplevelser.

… det er i aften klokken 19:00, der er mulighed for at deltage i den allerførste af sommerens tretten meget forskellige aftenbyvandringer i Roskilde. Det er gratis at deltage og i år er det Henrik Denman, Gorm Bruun Hansen, Kaj V. Hansen, Torben Kristensen og Kåre Lauritsen, der vil skiftes til at være fortæller samt guide på byvandringerne.

Aftens mødested er Krukkerne på Hestetorvet, hvorfra Henrik Denman tager deltagerne med rundt i Roskildes centrum samtidigt med han fortæller om nogle af de mest kendte roskildensere.

Sankt Medardus dag


Hverdagen, Årets gang.

For 24 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Medardus dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Medardus dag og ifølge legenden blev han født i byen Salency ved Valenciennes i Picardie i Frankrig i år cirka 473 og han døde i år cirka 560. Det vil sige, nogle kilder mener dog, at han døde allerede i år 545.

Allerede som barn var Sankt Medardus i stand til at tænke på samt være noget for andre, for ifølge legenden så forærede han en af sin fars heste til en mand, der havde mistet sin eneste hest, men om aftenen, da faderens heste blev talt op, manglede der pudsig nok ingen.

Som 33 årig blev Sankt Medardus viet til præst og han blev kendt i et meget stort område for sine meget glødende prædikener samt sin store godgørenhed, da han gav al afkast af de ejendomme, der var i hans varetægt, til de fattige.

I år 530 blev Sankt Medardus bispeviet i byen Noyon i Sankt Quintin i Frankrig og efterfølgende var han også biskop i byen Tournai i Belgien, hvor hans nådegave til at gøre undere for alvor kom til at vise sig, idet han fjernede syges og besattes plager blot ved at slå korsets tegn for dem.

Sankt Medardus ry bredte sig meget hurtigt også udenfor bispedømmets grænser og i år 555 viede han den skønne dronning Radegunde til diakonisse, hvormed han frelste hende fra hendes onde mand kong Klotar Den Første, som hun var flygtet fra. Efter Sankt Medardus død lod kong Klotar Den Første et kloster opføre i de franske kongers by Soissons og i dette kloster, der kom til at hedde Saint-Médard, blev Sankt Medardus knogler gravlagt. I dag er det eneste af klosterets kirke, der stadigvæk er bevaret, krypten, der også er konge Klotar Den Første samt kong Sigeberts grave.

I dag dyrkes Sankt Medardus især i Frankrig, hvor han er vinmarkernes beskytter samt bryggeres skytshelgen, end videre er han også skytshelgen for alle former for kalendervæsen.

Ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund, så sådant som vejret er på Sankt Medardus dag, således vil det i store træk holde sig i de næster otte uger eller til høst.