Nu er det tre år, 41 uger samt fem døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

For 24 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Mathias dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Mathias dag og dagen er officiel mindedag for apostlen Mathias, som man rent faktisk ikke ved ret meget om ud over at han var den af Jesus apostle, der blev valgt som erstatning for Judas Iskariot, der jo som bekendt forrådte Jesus.

Ifølge legenden led Sankt Mathias martyrdøden ved halshugning med en økse og derfor blev en økse senere hans helgentegn.

Der er for øvrigt det pudsige ved Sankt Mathias dag, at i skudår falder den den 25. februar, da den 24. februar jo i skudår er Skuddagen og egentlig er det vel meget passende, at han som en ekstra apostel samt discipel fik tildelt skuddagen som sin helgendag ?

I det gamle danske bondesamfund havde man flere vejrremser til Sankt Mathias dag, en af dem sagde: “Mathias bryde is, men finder han ikke is, så lægger han is“, det vil sige, at det helst skal være koldt op til den 24. februar, for ellers får vi en ny periode med kulde. En anden sagde: “Selv om vinteren har været hård, får vi helt sikker tø efter Sankt Mathias“, en tredje sagde: “Efter Sankt Mathias går en klog ræv ikke over is, for nu går det mod tø“, en fjerde sagde: “Dugger det før eller på denne dag, er det ude med vinteren” og en femte samt ” helt sikker” sagde: “Vejret på Sankt Mathias dag holder de næste fyrretyve døgn“.

End videre så skal rågerne allerhelst vende tilbage til Danmark på Sankt Mathias dag, for så bliver det et rigtigt godt vækstår.