… februar måned sekstende, indeværende års 47. og vinterens 78. samt fjortende sidste af slagsen over Holbækmotorvejen forsvandt bag et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække, der forhåbentlig formår at holde sig tæt hele dagen.
Nu er det tre år, 40 uger samt tre døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.
Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.
Her til morgen overrasker samt glæder den ene af vores fire miniorkideer …
… os med en fin helt nyudsprunget blomst …
… samtidigt med dens fire andre blomst stadigvæk er helt frisk …
… så nu bliver det spændende, hvor mange blomster planten kommer til at give os i denne omgang.
… to skiver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør samt rullepølse.
Da min elskede Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus cirka seks grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at stige til plus cirka syv grader, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de ti grader.
Vinden blæser forsat med fire meter i sekundet og en kedelig tæt trist grå tåge ligger som en tung dyne over vores område af Roskilde, så i dag har vejrguderne altså tænkt sig at give os en kedelig, solfattig samt måske også våd vinterdag.
… allerede nået til år 2024s 47. dag samt syvende fredag, så dermed er der forhåbentlig kun en arbejdsdag tilbage, før min elskede Skat og jeg kan komme til at tage hul på årets syvende weekend samt kun 26 arbejdsdage tilbage, før vi forhåbentlig kan tage hul på årets ti dage lange påskeferie.