For 24 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om skolernes vinterferie, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag starter årets udgave af skolernes vinterferie, der stort set altid falder i midten af februar måned i enten uge syv elle uge otte. Det vil sige at fra og med i dag samt til og med på søndag kan alle byens skolesøgende lige fra de helt små i børnehaveklasserne til de helt store på det afsluttede år på universitet med god samvittighed holde pause fra bøgerne samt studierne.

Langt de fleste kender nok den historiske baggrund for efterårsferien og næsten lige så mange vil nok med rette påstå: “At da jeg var barn, havde vi altså ikke vinterferie”, hvilket så nok også med meget stor sandsynlighed vil være rigtigt, for vinterferien er et relativ nyt fænomen, der ikke har meget mere end 30 år på bagen.

Den historiske baggrund for vinterferie er den, at i løbet af 1970-erne begyndte flere og flere danske familier at tage på skiferie til de stejle fjelde i Norge og Sverige eller til de snedækkede alpetinder i Frankrig, Italien, Liechtenstein, Schweiz, Slovenien og Østrig.

Af hensyn til de mange rejselystende familier, men også for at minimere antallet af børn, der på grund af en skiferie skulle have fri i en uges tid lige midt i et skoleår, besluttede man, at det nok var mere smart at indføre en uges vinterferie i februar måned.

De danske familiers lyst til at rejse på skiferie var dog ikke den eneste grund til, at vinterferien blev indført, for efter julens hjemlige hygge var der nemlig tale om en meget lang og mørk tid uden en eneste fridag før til påsken, der jo falder den første søndag efter den første fuldmåne efter forårsjævndøgn.

Vinterferie var dog lang fra landsdækkende lige fra start af, for den begyndte så småt at gøre sin entre i starten af 1970-erne, men det var først i slutningen af 1980-erne, at flertallet af landet skoler holdt vinterferie og den blev først helt landsdækkende i slutningen af 1990-erne.

Det forholder sig for øvrigt sådant, at skoleåret ikke er blevet en hel uge kortere, bare fordi man nu holder en uges vinterferie, for før vinterferien blev indført, havde man fem løse fridage spredt ud over hele skoleåret og de blev inddragt til fordel for en samlet ferieuge.

For 24 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Fastelavnsmandag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Fastelavnsmandag, der også bliver kaldt for Blå Mandag samt Flæskemandag, falder altid fyrre dag før Påskedag og dagen markere, at det nu er ved af være slut med de fede samt hvide madvarer før fasten, der jo begynder Askeonsdag. Så derfor er Fastelavnsmandag samt Hvidetirsdag de to sidste muligheder for at nyde den slags madvarer, før man begynder at faste, hvis man altså begyder på det.

Mange steder benytter man den dag i dag Fastelavnsmandag til endnu en gang at klæde sig ud, slå katten af tønden samt efterfølgende gå udklædt fra dør til dør med et fastelavnsris samt en raslebøsse.

Oprindeligt stammen Fastelavnsmandags tilnavn Blå Mandag fra den katolske tid, hvor mandag efter fastelavn var den eneste hverdag i løbet af året, hvor håndværkerne havde fri, for ellers arbejdede man jo dengang hele ugen undtagen søndag, hvor man jo gik i kirke, og derfor blev Den Blå Mandag brugt til at feste, før man skulle faste.

I den katolske tid var det ikke kun kroppen, der skulle faste ved at man udlod at spise fede samt hvide madvarer, det var også sjælden og derfor blev kirkernes farverige alter samt billeder dagen efter Blå Mandag altså på Hvidetirsdag tildækkede af blåviolette klæder, så kirkegængernes øjne dermed ikke havde noget pænt at se på.

Man mener dog, at Fastelavnsmandags tilnavn Blå mandag stammer fra nyere tid nemlig fra den gang, da man fik sine klæder farvet hos den lokale farver, for når han brugte planten vajd til at farve klæderene blå, sørgede han for at gøre det om søndagen, da han så var “nødt til” at holde fri om mandagen, hvor klæderene hængte til tørre, derfor bruges begrebet Blå Mandag oftes om en ren pjækkedag.

Udtrykket Blå Mandag bruges også om konfirmandernes fridag efter konfirmationen, hvis denne har fundet sted en søndag, måske skyldes det, at man mener, de nykonfirmerede bruger konfirmationen som en undskyldning for at pjække om mandagen eller fordi de nykonfirmerede bruger mandagen på “at tage ud i det blå”.

… og så var årets sjette hele weekend desværre allerede brugt helt op samt vel overstået og det er atter blevet hverdag igen med alt hvad det nu indebærer af diverse forskellige former for arbejdsopgaver til både min elskede Skat og mig.

Til gengæld kan vi jo så begge to glæde os over, at der til al held kun er fem arbejdsdage til den kommende weekend samt at der kun er seks hele arbejdsuger altså i alt kun 30 arbejdsdage tilbage, før vi forhåbentlig kan tage hul på årets ti dage lange påskeferie.