I dag tager vi så i hvert fald ifølge kalenderen hul på den sidste tredjedel af denne vinter. For man plejer jo at kalde december, januar samt februar for de tre vintermåneder, og det er der helt skønt, at man har valgt den korteste af årets tolv måneder til at afslutte vinteren.
Indtil videre er det en ret kold vinter, vi har haft denne gang, eller måske skyldes det kun, at de foregående vintre har været så relative milde, at vi mere eller mindre helt har glemt, hvordan en vinter også kan være, når den byder på masser af frost, is samt sne og vi behøver altså slet ikke at få mere af den slags, end vi allerede har fået, i løbet af resten af indeværende vinter.
Endnu har vi her i Roskilde kun set meget lidt til de allerførste små søde meget tidlige forårsbebuder så som dorthealiljer, erantiser, krokuser samt vintergækker, for selv om flere af dem er brudt igennem jordens overflade, er igen af dem blevet store nok til at danne blomsterknopper, og fuglene er heller ikke sådant for alvor begyndt at komme på frierfødder, selv om jeg da har hørt lidt fuglesang om morgenen samt i løbet af dagen de sidste par dage.
Så her til morgen, hvor himlen er delvis stjerneklar, udendørstemperaturen er plus cirka to grader og vinden blæser med seks meter i sekundet her i Roskilde, er der ikke lige frem noget som helst, der tyder på, der kun er cirka en måneds tid til, foråret sådant i hvert fald ifølge kalenderen skal begynde. Heller ikke selv om den lyse del af døgnet er tiltaget med 1 time og 38 minutter, men selv om det hele lige nu stadigvæk er koldt derude, så er foråret og dermed den lysere samt varmere tid altså på vej, og forhåbentligt varer det ikke så forfærdigligt meget længere, før vi for alvor begynder at kunne mærke, at dagene bliver længere og længere samt at Solen, når den endeligt viser sig, får mere og mere magt til at varme naturen samt os op.
