Dagsarkiv: tirsdag, 23. januar 2024, 21:45

Hvid rund megastor ekstra høj hæklet gavepose


Garn, Hverdagen, Håndarbejde.

Imens min elskede Skat så et eller andet på fjernsynet, nåede jeg at blive færdig med den tredje hvide runde megastor ekstra høj hæklet gavepose …

2024/01/23/0401.jpg

… der er endnu en gang tale om mit 100% eget design, for det er mig, der har fået ideen og det er mig, der har skrevet opskriften, den er hæklet efter og jeg har brugt 155 gram hvidt ( farvenummer 2 ) Bumbo Organic Cotton 8/4 ( 100% økologisk bomuld ) med en løbelængde på cirka 170 meter per 50 gram samt min altid trofaste Perle Inox hæklenål nummer 2,0.

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets fjerde tirsdag samt dermed også den sekstende hverdag efter vores ti dage lange kombineret jule- og nytårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, regnen falder stille, Månen er stået op, min elskede Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne tirsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Igen i dag var min Skat på arbejdet i 8:15 timer, bagefter var han til sin helt normale tirsdagstræning og da han kom hjem, tog han frokost samt satte sig foran sin computer.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits tirsdag, hvor jeg blandt andet har nået at skrive diverse små blogindlæg, skrive og besvare diverse små e-mails, vaske og stryge en maskinfuld altså 23 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, blive færdig med den igangværende bog, putte dagrenovation, pap, papir og plastik i de relevante containere, tale i mobiltelefon med Wivi i cirka fem minutter samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Dertil kommer, at jeg har fået klaret diverse små og mindre praktiske oprydningsopgaver af den slags, ingen bemærker, når man når dem, og alle bemærker, når man ikke når dem.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet og da vi havde nydt aftenens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Aftenens menu …


Hverdagen, Mad.

… blev genudsendelse fra i går samt en delvis genudsendelse fra i forgårs

2024/01/23/0301.jpg

… pomfrits, frikadeller ala Peter med blandt andet knust stegt bacon, knust chili, knust hvidløg samt fint revet løg, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skiver rugbrød.

Ugens anden solnedgang …


Hverdagen, Solens nedture.

… vinterens 54. og januar måned samt dermed også indeværende års 23. af slagsen over Holbækmotorvejen forsvandt bag et kedeligt mørkegråt nedbørs- tungt skydække, der næppe formår at holde sig tæt resten af eftermiddagen, hele aftenen samt hele natten.

Det er meget muligt …


Bøger, Hverdagen.

… at jeg i forgårs, i går og indtil videre i dag ikke har nået at foretage mig noget som helst andet end lige præcist det så absolut allermest nødvendige, når det drejer sin om praktiske samt huslige opgaver, men så har jeg til gengæld nået at hygge mig med at læse Camilla Grebes krimi “Skyggejægeren” …

2024/01/23/0101.jpg

… jeg købte den 17. oktober sidste år og nogle gange skal der altså også være tid til at hygge sig med en god samt spændende læseoplevelse.

Ugens anden solopgang …


Hverdagen, Solens opture.

… vinterens 54. og januar måned samt dermed også indeværende års 23. af slagsen over Holbækmotorvejen forsvandt bag et kedeligt mørkegråt nedbørs- tungt skydække, der forhåbentlig formår at holde sig tæt hele dagen.

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Hverdagen, Årets gang.

Nu er det tre år samt 37 uger siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

Mangler du eller kan du bare godt tænke dig at eje …


Hverdagen.

… atten hele årgange af livsstilsmagasinet Alt om mad & vin altså fra og med nummer 1 i år 1991 samt til og med nummer 4 i år 2008 ?

For så kan du ganske gratis hente samtlige 76 blade, der i alt udkom af Alt om mad & vin, hos mig.

Alle bladende er i så pæne stand, at man med rettet kan kalde den for 100% mint, hvilket vil sige, at de fremstår i lige så god stand, som da jeg købte dem.

Jeg er i fuld gang med at rydde op samt især ud og min samling af Alt om mad & vin blade er en af de ting, der mangler et nyt hjem, hvis de ikke bare skal havne i den nærmeste container til papir.

Så er du interesseret i at benytte dig af tilbuddet så skiv en lille kommentar til dette indlæg, så jeg kan komme i kontakt med dig, så vi kan aftale nærmere omkring afhentningen eller forsendelsen af bladene.