Nu er det tre år, 36 uger samt fire døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

For 24 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Fabians og Sankt Sebastians dag, jeg her vil bringe et par tre små udklip fra …

I dag er det Sankt Fabians dag.
Ifølge legende blev Sankt Fabian i år 236 udnævnt til pave Fabian den 1., da en flok kristne var forsamlet i Rom for at vægle en ny pave, pludseligt satte en due sig på Fabians hoved og på trods af at han var en fremmed i byen samt at der var flere kendte mænd imellem kandidaterne til det ledige embede, så tog man det som et tegn på, at han skulle udpeges til det høje embede, hvilket han besad frem til sin død den 20. januar 250.

Det siges, men det vides dog ikke med sikkerhed, at pave Fabian den 1. døbte kejser Philip Araberen og hans søn, at han stod for byggearbejdet i katakomberne, at han styrkede kirkens organisering i Rom samt at han udnævnte embedsmænd til at registrere martyrernes bedrifter.

Rent faktisk ved man ikke ret meget med sikkerhed om pave Fabian den 1., men der er dog tegn på, at hans embedsperiode havde stor betydning i den kristne kirkes tidlige historie samt at han blev højt værdsat af Cyprianus, der var biskop af Karthago.

Pave Fabian den 1. led martyrdøden under kejser Decius forfølgelser af kristne den 20. januar 250, og han blev begravet i Callistus katakomber, hvor der er fundet et mindesmærke for ham.
 
 
I dag er det også Sankt Sebastians dag.
Ifølge legende var Sankt Sebastian officer i kejser Diocletians hær af livvagter samt hemmelig kristen, men da dette i år 286 blev afsløret, blev han dømt til døden ved skydning og derfor blev han overgivet til mauretanske bueskytter, der bandt ham til et træ samt efterfølgende gennemborede ham med pile, men på trods af at han blev ramt af adskillige pile, så døde han ikke.

Det siges, at en enke plejede ham tilbage til livet, men at kejser Diocletian endnu en gang dømte ham til døden og denne gang skulle han dræbes af kølleslag. Bagefter blev Sankt Sebastians lig smidt i en kloak, hvor det blev fundet af en from kvinde, der drømte, at Sankt Sebastian bad hende om at begrave hans lig i nærheden af katakomberne.
 
 
I det gamle danske bondesamfund troede man, at safterne begynder at stige i alle væksterne på Sankt Fabians og Sankt Sebastians dag og det er jo rigtigt dejligt at vide, at på trods af vinternes frost og sne, så er forårets godt nok meget langsomt så småt ved at ankomme til vores breddegrader.