Dagsarkiv: fredag, 19. januar 2024, 19:30

Aftenens menu …


Hverdagen, Mad.

… burrito ( læs: majspandekager ) …

2024/01/19/2001.jpg

… fyldt med godt krydret stegt hakket svinekød med maximalt 12% fedt, fintsnittet blommecherrytomater og fintsnittet rød peberfrugt …

2024/01/19/2002.jpg

… det smager dejligt, det er sundt, det er hurtigt tilberedt og det giver en yderst human ( læs: lille ) opvask.

Det sner …


Hverdagen.

… og desværre er det med sådanne nogle modbydelige store hvide våde totter, der, fordi udendørstemperaturen er lige under frysepunktet, ser ud til at blive liggende.

Hvor er det altså bare noget så typisk …


Hverdagen.

… for traditionen tro, så igen i denne uge nu hvor vi endeligt langt om længe er nået til det tidspunkt sidste på eftermiddagen / først på aftenen fredag, hvor min elskede Skat og jeg har taget hul på denne uges noget så frygteligt efterlyste weekend, så er vi begge to igen så trætte, at ingen af os egenligt har hverken fysisk eller psykisk overskud til at gøre noget eller været noget for hinanden.

Ugens femte solnedgang …


Hverdagen, Solens nedture.

… vinterens 50. og januar måned samt dermed også indeværende års nittende af slagsen over Holbækmotorvejen forsvandt bag et kedeligt mørkegråt ned- børstungt skydække, der næppe formår at holde sig tæt resten af eftermiddagen, hele aftenen samt hele natten.

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Hverdagen, Årets gang.

Nu er det tre år, 36 uger samt tre døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

Brok over brokkeri


Hverdagen.

Min Skat og jeg bor i en ejerlejlighed, hvilket er et meget bevist valg fra vores side af, da vi er af den opfattelse, at et hus er lig med en have og en have er lig med spild af tid. Det er ikke fordi, vi ikke godt kan lide at opholde os udendørs og især når vejret er til det, men så vil vi altså meget hellere kunne gå eller løbe en tur frem for at knokle rundt for at luge et blomsterbed, slå en græsplæne eller klippe en hæk. Vi ved nemlig begge to udemærket godt, hvad det vil sige at gøre disse ting, for vi har begge to været vandt til at skulle klare største delen af alt det praktiske arbejde med de haver, vi er vokset op med.

Min Skat og jeg ved også udemærket godt, hvad det vil sige at rydde sne samt salte, for han er opvokset i et hus på en hjørnegrund, så der skulle ryddes sne samt saltes ikke kun fra fortovet og ind til husets indgangsdør, men også på fortovet langs med to af grundens sider, og jeg er opvokset i et rækkehus, hvor der så godt nok kun skulle ryddes sne samt saltes fra fortovet og ind til husets indgangsdør samt på fortovet i huset fulde bredde. Så vi har begge to været vandt til at rydde sne samt salte fra barndommen af og vi er også begge to mere end glade for, at vi nu har folk altså vores varmemester samt de to ejendomsfunktionærer til at klare snerydningen samt saltningen for os.

Det er nu helt vildt dejligt at vide, at vi ikke selv skal til at grave os fri af sneen samt salte, når vi skal udendørs om morgenen for at komme på arbejdet og vi glæder os over, at vores varmemester som reglen går i gang med både snerydningen samt saltningen allerede ved 6:00 og allersenest ved 6:30 tiden om morgen.

Det er så desværre bare ikke alle i vores bebyggelse, der deler vores glæde over det, for der står jo i vores husorden, at man ikke må larme før efter klokken 7:00 i sommerhalvåret samt før klokken 8:00 i vinterhalvåret og så skal vores varmemester samt de to ejendomsfunktionærer altså ikke forstyrre folks skønhedssøvn før de nævnte tidspunkter !

Jeg skal nok lade være med at skrive, hvad jeg mener om disse brokkende personer og især om deres intelligens eller rettere mangel på samme, men jeg kunne nu altså godt tænke mig at få at vide, hvordan de har forestillet sig, at vores varmemester samt de to ejendomsfunktionærer skal kunne nå at rydde sne samt salte i hele vores bebyggelse før klokken 7:00, når de først må går i gang med opgaven tidligst klokken 7:00 ?

Der står jo i politivedtægterne “At fortove og veje skal være ryddet for sne samt saltet før klokken 7:00 på alle hverdage og lørdage samt før klokken 8:00 på alle søndage og øvrige helligdage”.

Bare fordi disse brokkende personer kan sove den halve dag væk, fordi de ikke skal møde på en arbejdsplads eller et uddannelsessted på et bestemt tidspunkt om morgenen, så er det altså ikke ensbetydende med, at alle andre er lige så godt stillet som dem.

Så i stedet for at brokke sig over, de måske får deres “hårdt” tiltrængte skønhedssøvn ødelagt, så skulle de altså meget heller tage at glæde sig over, at de ikke er tvunget til at skulle tidligt op om morgenen hverken for at fjerne sne samt salte eller for at at møde på en arbejdsplads eller et uddannelsessted. For pudsigt nok er det jo ikke dem, der har nattearbejde, der brokker sig, men derimod dem, der af den ene eller anden grund slet ikke er tilknyttet arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet og som derfor i hvert fald teoretisk set kan få deres behov for skønhedssøvn dækket på alle tidspunkter af døgnet.

En iskold samt delvis overskyet morgen


Hverdagen.

Da min elskede Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus cirka en grad og i løbet af den sidste times tid er den nået at falde til minus cirka en grad, så nu behøver den altså ikke at falde yderligere, for det er allerede langt mere end koldt nok.

Vinden blæser forsat med fem meter i sekundet og flere samt flere skyer er ved at samle sig på himlen over vores område af Roskilde, så i dag har vejrguderne nok tænkt sig at give en os en iskold samt overskyet vinterdag.

Så er vi sørme …


Hverdagen, Årets gang.

… allerede nået til år 2024s nittende dag samt tredje fredag, så dermed er der forhåbentlig kun en arbejdsdag tilbage, før min elskede Skat og jeg kan komme til at tage hul på årets tredje weekend samt kun 46 arbejdsdage tilbage, før vi forhåbentlig kan tage hul på årets ti dage lange påskeferie.

Manglende udendørstemperatur


Hverdagen.

Lige nu har vi slet ingen udendørstemperatur her i vores lille område af Roskilde eller rettere skrevet på nuværende tidspunkt af morgenen er der lige præcist nul grader udenfor og det er jo hverken plus eller minus, for rent faktisk er nul jo slet ingenting.