Dagsarkiv: mandag, 8. januar 2024, 8:15

Lige nu …


Hverdagen.

… hvor Solen endnu ikke er stået op, udendørstemperaturen er minus cirka ni grader og vinden blæser med tre meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, knokler min elskede Skat på sit arbejde og jeg er ved at fotografere de sidste af billederne til nogle af sidste uges frygtelige mange manglende blogindlæg, så jeg forhåbentlig meget snart kan komme i gang med at skrive bare nogle ganske få af dem, for jeg savnet noget så frygteligt at blogge.

Lige nu …


Hverdagen, Ænder.

… hvor himlen er hel stjerneklar, udendørstemperaturen er minus cirka ni grader og vinden blæser med tre meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, knokler min elskede Skat på sit arbejde og altid lidt for hjælpsomme Piv

2024/01/08/0101.jpg

… hjælper mig med at finde ud af, hvad min Skat og jeg i løbet af den sidste uges tid har brugt vores penge til, hvilket vil sige, at den lille meget utålmodige størrelse hele tiden bliver ved at stå i vejen, så jeg ikke kan komme til bilagene, så jeg kan bogføre dem i et regneark.

Jeg længes …


Hverdagen, Årets gang.

… bare noget så forbandet frygteligt meget efter sol og varme. Tidlige solopgange, lange solrige varme dage, der efterfølges af korte lune lyse nætter, alle små- fuglenes glade kvidder og skønne sang, flagrende korte søde sommerkjoler og bare fødder i de lette sandaler.

Meget kort skrevet … hvorfor er der stadigvæk noget så forbandet lang tid til, det atter bliver forår samt især sommer her på vores breddegrader ?

En slædehundehamrende iskold samt stjerneklar morgen


Hverdagen.

Da min elskede Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde minus cirka ti grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at stige til minus cirka ni grader, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de plus fem grader.

Vinden blæser forsat med tre meter i sekundet og himlen over vores område af Roskilde er hel stjerneklar, så i dag har vejrguderne forhåbentlig tænkt sig at give os en kold, smuk samt solrig vinterdag.

Smut …


Hverdagen, Årets gang.

… og så var årets allerførste hele weekend desværre allerede brugt helt op samt vel overstået og det er atter blevet hverdag igen med alt hvad det nu indebærer af diverse forskellige former for arbejdsopgaver til både min elskede Skat og mig.

Til gengæld kan vi jo så begge to glæde os over, at der til al held kun er fem arbejdsdage til den kommende weekend samt at der kun er elve hele arbejdsuger altså i alt kun 55 arbejdsdage tilbage, før vi forhåbentlig kan tage hul på årets ti dage lange påskeferie.

Man ved, at det er mandag …


Hverdagen.

… når man hele natten har været vågen, så man har kunnet se på clockradioens display samt konstatere, at nu er der seks, fem, fire, tre, to og en times tid til, jeg skal op, og når clockradioen så går i gang, er man lige faldet i rigtigt dyb søvn samt sover virkeligt godt.