… årets 347. og nittende sidste samt både december måneds og vinterens trettende af slagsen over Holbækmotorvejen forsvandt bag et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække, der næppe formår at holde sig tæt resten af eftermiddagen, hele aftenen samt hele natten.
Så har postbudet lige afleveret fire pakker fra AliExpress, så lige så snart jeg har putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads samt spist min frokost, vil jeg finde ud af, hvad der er i dem.
… årets 347. og nittende sidste samt både december måneds og vinterens trettende af slagsen over Holbækmotorvejen forsvandt bag et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække, der forhåbentlig formår at holde sig tæt hele dagen.
Nu er det tre år, 31 uger samt et døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.
Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.
Jeg er desværre stadigvæk frygtelig langt bagud med hensyn til at ajourføre min blog, der jo også fungerer som min dagbog, fotoalbum, huskeblok med meget mere, og det fremmede jo ikke lige frem muligheden for at komme ajour, at vores webhotel lukkede for adgangen til den i en uges tid og at den kørte meget dårligt samt ustabilt de første to måneder efter adgangen til den blev genåbnet.
Dertil kommer, at der desværre har været så frygtelige mange meget forskellige praktisk opgaver vedrørende Poul samt hans bolig- og især helbredsmæssige situation, der har krævet min fulde opmærksomhed, at jeg har manglet samt desværre forsat stadigvæk mangler både fysisk, psykisk og især tidsmæssige overskud til at blogge.
Dertil kommer, at jeg nu efter Pouls alt for tidlige død så slet ikke har lyst til at blogge eller foretaget mig noget som helst andet, da hele mit indre er et stort følelsesmæssigt kaos, men det kan jo være, at jeg får det bedre, nu hvor vi har nået at tømme hele Pouls lejlighed inklusiv hans kælderrum samt hans lejede rum hos Shurgard i Herlev og alt det med Skifteretten med mere også er helt overstået.
Og som om alt dette ikke var langt mere end nok, så var der cirka to måneders tid, hvor jeg ikke rigtigt kunne samt måtte bruge den højre hånd på grund af bruddet i den, bagefter var jeg så igennem fem måneders tid hele tiden mere eller mindre svimmel på grund af tilbagevending af min virus på balancenerven, som jeg lige for tiden igen “hygger” mig med og så har jeg også haft forstuvet mit højre håndled og min høje tommefinger samt min højre lillefinger, så det har ikke ligefrem fremmet min mulighed for at blogge hverken på Pivs blog eller min egen blog.
Jeg har sat mig for, at jeg skal være lidt mere ajour med at skrive i hvert fald de helt små hverdagsindlæg og den slags indlæg er der sørme også frygtelige mange af, for bare fra år 2015 mangler jeg lidt over 500 af dem, fra 2016 lidt under 600 af dem, fra år 2017 cirka 900 af dem, fra år 2018 cirka 2.250 af dem, fra år 2019 cirka 2.500 af dem, fra år 2020 cirka 1.500 af dem, fra forrige år cirka 1.000 af dem, fra sidste år cirka 5.000 af dem og fra indeværende år cirka 4.500 af dem på min egen blog, før jeg begynder at ajourføre Pivs blog, der fylder ni år og seks måneder i dag, da den blev oprettet den 13. juni 2014.
Så nu er den meget mildt skrevet yderst utålmodige lille størrelse selv begyndt at skrive eller rettere skrevet Piv har lige endnu en gang fundet ud af, at det slet ikke er bare tilnærmelsesvis halvt så nemt at skrive på en computer, som han regnede med, at det var. For han er alt for let til, at han kan trykke på tastaturets knapper, når han kan holde øje med tastaturet, kan han ikke se, hvad der sker på skærmen, når han kan se, hvad der sker på skærmen, kan han ikke nå tastaturet og musen vil slet ikke det samme som han vil, for den kører bare rundt med ham ganske som den har lyst til, så Piv bliver desværre nok alligevel nødt til at vente på, der er en, der får tid til at skrive for ham, hvilket jeg også meget hellere end gerne vil gøre, for vi har nemlig mange rigtigt mange blogindlæg på vores fælles to-do-liste.
Det er nemlig meget langt fra nemt, at være en meget lille bitte and …
… i en mega monster stor verden.
For 24 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Santa Lucia, jeg her vil bringe et lille udklip fra …
Ifølge de katolske overleveringer er Lucia lysets helgeninde, da hendes navn er afledt af det latinske ord lux, der betyder lys og ifølge de samme legender led Lucia ligesom utallige andre helgener samt helgeninder en meget grusom martyrdød.
Om lyskransen, vores nutidig luciabrud bærer på sit hoved, fortæller legende følgende …
Før Lucia blev arrestere samt henrettet, bragte hun fødevarer til sine kristne trosfæller, der havde skjult sig i katakomberne, og for at have hænderne fri til at bære fødevarerne i, satte hun lys i en krans, som hun satte ovenpå sit hoved.
Det er en meget lang udvikling, der har ført til den luciabrud, vi kender til i dag. Det var faktisk først efter år 1800, at den morgenvandring af luciabruden og alle hendes terner, vi kender i dag, blev en fast skik mange steder i Sverige, men denne skik er dog meget nyere her i Danmark, da det var den derværende generalsekretær Frans Wendt fra Foreningen Norden, der under Danmarks besættelse blev så begejstret for den svenske skik, at han foreslog, at den blev indført i Danmark, og alle var glade for at få en ekstra festdag i den på alle måder så mørke årstid.
Efter 2. Verdenskrig vandt skikken yderligere terræn og den er nu en fast tradition på skoler, plejehjem og daginstitutioner samt i butikker, foreninger, indkøbscentrer med mere.
Ifølge folkeovertroen er det bedst, at holde sig indendørs natten mellem den 12. og 13. december, og inden man går ind om aften, skal alt årets udearbejde være helt afsluttet ligesom alle afgrøderne skal være bragt under tag, for ellers vil de blive ødelagt af de underjordiske.
I det gamle danske bondesamfund var Santa Lucia for gårdens unge piger en meget spændende aften og nat. Man sagde nemlig, at det var muligt at få den tilkommende at se, hvis man holdt et lys i hver hånd, mens man kikkede i et spejl og fremsagde følgende vers …
Luci du blide skal lade mig vide:
hvis dug jeg skal brede,
hvis seng jeg skal rede,
hvis kærest´ jeg skal være,
hvis barn jeg skal bære,
i hvis arm jeg skal sove.
Pudsigt nok så er der mig bekendt ikke nogen som helst former for vejrvarsler i forbindelse med Santa Lucia dag, men hvis du har kendskab til en eller flere, må du meget gerne dele den eller dem med mig.
Da min elskede Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus cirka en grad og i løbet af den sidste times tid er den nået at falde til minus cirka en grad, så nu behøver den altså ikke at falde yderligere, for det er allerede langt mere end koldt nok.
Vinden blæser forsat med seks meter i sekundet og et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække ligger som en tung dyne over vores område af Roskilde, så i dag har vejrguderne altså tænkt sig at give os endnu en overskyet samt måske også våd vinterdag.
Lige nu glæder jeg mig til, at jeg, lige så snart jeg har nydt min morgenmad og min morgenthe, kan åbne den ene af disse to små gaver …
… for den er den trettende gave i årets pakkekalender fra Heidi.
Bonusinformation …
Den gave, jeg ikke må åbne, er den trettende gave i årets pakkekalender til min elskede Skat fra mig.
Lige nu har vi slet ingen udendørstemperatur her i vores lille område af Roskilde eller rettere skrevet på nuværende tidspunkt af morgenen er der lige præcist nul grader udenfor og det er jo hverken plus eller minus, for rent faktisk er nul jo slet ingenting.