… årets 343. og 23. sidste samt både december måneds og vinterens niende af slagsen over Holbækmotorvejen forsvandt bag et kedeligt mørkegråt nedbørs- tungt skydække, der næppe formår at holde sig tæt resten af eftermiddagen, hele aftenen samt hele natten.
… hvor skyerne prøver på at holde sig tætte, udendørstemperaturen er plus cirka tre grader og vinden blæser med fire meter i sekundet her i vores område af Roskilde, er min elskede Skat ved at strække ud efter dagens to løbeture, der sammenlagt endte med at blive på seksten kilometer.
… hvor skyerne prøver på at holde sig tætte, udendørstemperaturen er plus cirka tre grader og vinden blæser med fire meter i sekundet her i vores område af Roskilde, løber min elskede Skat sin helt normale lørdagstur på seksten kilometer og jeg ærgrer mig over, at jeg ikke må løbe på grund af min venstre menisk.
… hvor skyerne prøver på at holde sig tætte, udendørstemperaturen er plus cirka to grader og vinden blæser med seks meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, sidder min elskede Skat foran sin computer og jeg er ved at udvælge, klippe samt pakke billederne til nogle af indeværende uges alt for mange manglende blogindlæg, så jeg forhåbentlig meget snart kan komme i gang med at skrive bare nogle ganske få af dem.
… årets 343. og 23. sidste samt både december måneds og vinterens niende af slagsen over Holbækmotorvejen forsvandt bag et kedeligt mørkegråt nedbørs- tungt skydække, der forhåbentlig formår at holde sig tæt hele dagen.
… hvor skyerne prøver på at holde sig tætte, udendørstemperaturen er plus cirka en grad og vinden blæser med fem meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, sidder min elskede Skat foran sin computer og jeg er ved at fotografere billederne til nogle af indeværende uges frygtelige mange manglende blog- indlæg, så jeg forhåbentlig meget snart kan komme i gang med at skrive bare nogle ganske få af dem, for jeg savnet noget så frygteligt at blogge.
Nu er det tre år samt syv måneder siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.
Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.
For 24 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Annas dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …
I dag er det Sankt Annas dag elle slet og ret Annadag, og den Anna, der er tale om, er Jomfru Marias mor, der naturligvis bliver højt æret i den katolske kirke og dermed også blev højt æret i de mange år, hvor Danmark var katolsk.
I det gamle danske bondesamfund huskede bønderne dog Sankt Annas dag af en helt anden samt meget mere jordnær årsag, for brygningen af det stærke juleøl skulle allerhest begynde på Annadagen.
Ifølge den gamle danske folkeovertro, så hvis det er tø på Anndag, giver det tø hele vinteren og det vil da slet ikke være dårligt, hvis vi virkelig får en hel vinter med næsten ingen frost samt sne, for den slags kan vi sangens undvære.
Lige nu glæder jeg mig til, at jeg, lige så snart jeg har nydt min morgenmad og min morgenthe, kan åbne den ene af disse to små gaver …
… for den er den niende gave i årets pakkekalender fra Heidi.
Bonusinformation …
Den gave, jeg ikke må åbne, er den niende gave i årets pakkekalender til min elskede Skat fra mig.