For 24 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Thøgers dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Thøgers dag og dagen er officiel mindedag for Theodgar, der stammede fra Thüringen.

Ifølge legenden kom Theodgar, der på dansk blev til Thøger, til Danmark nærmere bestemt til Thy omkring år 1050, efter han havde missioneret i både England samt Norge, og med sine egne hænder byggede han en lille simpel kirke af kviste samt ris i Vestervig.

Da Thøger døde, blev han begravet på kirkegården, der tilhørte den kirke, han selv havde bygget, og omkring år 1067 begyndte et lysskær at står omkring hans grav på kirkegården samt selve kirken. Derfor mente de lokale bønder, at Thøger nok var en hellig mand samt at hans jordiske rester derfor skulle begraves inde i selve kirken, men af en eller anden grund så modsatte stedets bisp sig dette, hvorefter han foranstaltede en brænding af Thøgers jordiske levninger. I lige præcist det øjeblik man kastede Thøgers knogler på ilden, sprang de tilbage og dermed blev selv bispen overbevist om Thøgers hellighed, hvorefter thyboerne fik lov til at ære deres helgen.

Selv om Sankt Thøgers ry løb landet rundt, opnåede han dog aldrig en egentligt kanonisering, det vil sige en officiel kirkelig anerkendelse af ham som helgen.

Pudsigt nok så er der mig bekendt ikke nogen som helst former for varsler i forbindelse med Sankt Thøgers dag, men hvis du har kendskab til en eller flere, må du meget gerne dele den eller dem med mig.

… og så var årets 43. hele weekend desværre allerede brugt helt op samt vel overstået og det er atter blevet hverdag igen med alt hvad det nu indebærer af diverse forskellige former for arbejdsopgaver til både min elskede Skat og mig.

Nu er det tre år, 24 uger samt fem døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

Klokken 3:00 i nat fik vi så endelig langt om længe den time tilbage, der blev hugget fra os i foråret, da vi gik over til sommertid.

Jeg har aldrig forstået meningen med dette ændring af tiden cirkus, da jeg er så naiv, at jeg tror, det er fuldstændigt lige meget, om man bruger strøm til oplysning af boliger, fabrikker, institutioner, kontoer, veje med meget mere om morgenen eller om aftenen, for det kommer nok til at belaste miljøet lige meget uanset hvilket tidspunkt af døgnet, man bruger strømmen.

Til gengæld kan jeg se, at min Skat og jeg her til morgen kommer til at skulle spilde mindst en times tid, som helt sikkert godt kunne være blevet brugt til noget meget hyggeligere samt langt sjovere, end at skulle stille alle vores ure og alt det, der indeholder et ur, om fra sommertid til normaltid.

Dertil kommer så, at mit indre ur altså ikke bare lige kan omstilles ved hjælp af et enkelt tryk på en knap, men derimod nok kommer til at skulle bruge de trationelle to til tre uger, før det har fundet ud af, at nu er klokken en hele time mindre, end det klokkeslæt mit indre ur har skulle tror klokken var de sidste lidt over syv måneders tid.