Dagsarkiv: mandag, 30. oktober 2023, 15:45

Lige nu …


Hverdagen, Løb.

… hvor skyerne prøver på at holde sig tætte, udendørstemperaturen er plus cirka ti grader og vinden blæser med fem meter i sekundet her i vores område af Roskilde, løber min elskede Skat sin helt normale mandagstur på 9,2 kilometer og jeg ærgrer mig over, at jeg ikke må løbe på grund af min venstre menisk.

Lige nu …


Hverdagen.

… hvor Solen skinner fra en høj klar blå delvis skyfri himmel, udendørstemperaturen er plus cirka ti grader og vinden blæser med syv meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, sover min elskede Skat og jeg er ved at udvælge, klippe samt pakke billederne til nogle af sidste uges alt for mange manglende blogindlæg, så jeg forhåbentlig meget snart kan komme i gang med at skrive bare nogle ganske få af dem.

Sankt Thøgers dag


Hverdagen, Årets gang.

For 24 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Thøgers dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Thøgers dag og dagen er officiel mindedag for Theodgar, der stammede fra Thüringen.

Ifølge legenden kom Theodgar, der på dansk blev til Thøger, til Danmark nærmere bestemt til Thy omkring år 1050, efter han havde missioneret i både England samt Norge, og med sine egne hænder byggede han en lille simpel kirke af kviste samt ris i Vestervig.

Da Thøger døde, blev han begravet på kirkegården, der tilhørte den kirke, han selv havde bygget, og omkring år 1067 begyndte et lysskær at står omkring hans grav på kirkegården samt selve kirken. Derfor mente de lokale bønder, at Thøger nok var en hellig mand samt at hans jordiske rester derfor skulle begraves inde i selve kirken, men af en eller anden grund så modsatte stedets bisp sig dette, hvorefter han foranstaltede en brænding af Thøgers jordiske levninger. I lige præcist det øjeblik man kastede Thøgers knogler på ilden, sprang de tilbage og dermed blev selv bispen overbevist om Thøgers hellighed, hvorefter thyboerne fik lov til at ære deres helgen.

Selv om Sankt Thøgers ry løb landet rundt, opnåede han dog aldrig en egentligt kanonisering, det vil sige en officiel kirkelig anerkendelse af ham som helgen.

Pudsigt nok så er der mig bekendt ikke nogen som helst former for varsler i forbindelse med Sankt Thøgers dag, men hvis du har kendskab til en eller flere, må du meget gerne dele den eller dem med mig.

En blæsende kølig samt overskyet morgen


Hverdagen.

Da jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus cirka ti grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at falde til plus cirka ni grader, så nu behøver den altså ikke at falde yderligere, for det er allerede langt mere end koldt nok.

Vinden blæser forsat med ni meter i sekundet og et kedeligt mørkegråt nedbørs- tungt skydække ligger som en tung dyne over vores område af Roskilde, så i dag har vejrguderne altså tænkt sig at give os endnu en overskyet samt måske også våd efterårsdag.

Smut …


Hverdagen, Årets gang.

… og så var årets 43. hele weekend desværre allerede brugt helt op samt vel overstået og det er atter blevet hverdag igen med alt hvad det nu indebærer af diverse forskellige former for arbejdsopgaver til både min elskede Skat og mig.

En atypisk mandag morgen


Hverdagen.

Da vores vækkeur eller retter vores clockradio gik i gang i morges, valgte min Skat at blive i sin seng, for han har stort set ikke sovet det meste af natten, så i dag afspadsere han 7:30 timer alle de mange timer, der står på hans flexkonto, så han i løbet af dagen kan nå at få lidt af den manglende søvn.

Man ved, at det er mandag …


Hverdagen.

… når man hele natten har været vågen, så man har kunnet se på clockradioens display samt konstatere, at nu er der seks, fem, fire, tre, to og en times tid til, jeg skal op, og når clockradioen så går i gang, er man lige faldet i rigtigt dyb søvn samt sover virkeligt godt.