… pomfrits, en sprødbagt torskefilet samt nogle skiver rugbrød.
Aftenens menu …
Hverdagen, Mad.
… pomfrits, en sprødbagt torskefilet samt nogle skiver rugbrød.
Da min elskede Skat og jeg kom hjem i forgårs, fandt vi en seddel fra PostNord i vores postkasse. På sedlen stod, at der ligger fire pakker til mig fra AliExpress hos Føtex i Roskilde Stationscenter. Da jeg prøvede på at hente dem i går, kunne jeg ikke få dem udleveret, da de først må udleveres efter klokken 13:00 og jeg prøvede på at få dem udleveret klokken 12:55, hvilket efter min mening ironi slået til er enorm god service ironi slået fra.
På vej hjem fra Shurgard kørte vi rundt om Føtex i Roskilde Stationscenter, hvor vi hentede de fire pakker, der var samlet med to store elastikker, og da vi kom hjem, gik jeg i gang med at åbne dem, det vil sige, jeg åbnede kun de tre af dem, for den fjerde af dem er ikke til mig, da det er vores underbos navn samt adresse, der står på den.
Så endnu en gang bravo Post Danmark og tak for jeres hele vejen igennem gode service. Jeg må desværre indrømme, at jeg ikke ligefrem er imponeret over den.
… årets 287. efterårets 44. samt oktober måneds fjortende af slagsen over Køge- vej druknede, da de altid meget gavmilde vejrguder stadigvæk nægter at lukke for himlens meget store sluser.
Så har min elskede Skat og jeg lige været rundt om Føtex i Roskilde Stations- center, hvor jeg hentede de fire pakker fra AliExpress, postbudet ikke kunne aflevere til mig i forgårs, da jeg ikke var hjemme, så lige så snart vi har hentet pakken fra Bog & Ide hos Q8 på Motelvej samt er kommet hjem, vil jeg finde ud af, hvad der er i dem.
… hvor Solen skinner fra en høj klar blå næsten hel skyfri himmel, udendørstemperaturen er plus cirka elve grader og vinden blæser med syv meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, sidder min elskede Skat foran sin computer og jeg er ved at udvælge, klippe samt pakke billederne til nogle af indeværende uges alt for mange manglende blogindlæg, så jeg forhåbentlig meget snart kan komme i gang med at skrive bare nogle ganske få af dem.
… hvor Solen så ganske småt er begyndt at stå op, udendørstemperaturen er plus cirka ti grader og vinden blæser med seks meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, sidder min elskede Skat foran sin computer og jeg er ved at fotografere billederne til nogle af indeværende uges frygtelige mange manglende blogindlæg, så jeg forhåbentlig meget snart kan komme i gang med at skrive bare nogle ganske få af dem, for jeg savnet noget så frygteligt at blogge.
Nu er det tre år, 22 uger samt fire døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.
Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.
… at det er lørdag den 14. oktober 2023 i dag samt at det så betyder, der er lige præcist 50 dage til, det er den første søndag i advent samt til vi må åbne den allerførste gave i vores adventskalender ?
For 24 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Calixtus dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …
I dag er det Sankt Calixtus dag og dagen er officiel mindedag for Calixtus, der oprindeligt var slave for en kristen familie i Rom, da han lod sig omvende til kristendommen, blev han frigivet. Efterfølgende blev Calixtus blandet ind i noget bedrageri og derfor blev han idømt straffearbejde i stenbruddene på Sardinien. Da Calixtus efterfølgende blev løsladt, lod pave Zephyrinus ham fører tilsyn med kirkegården på Via Appia, der for øvrigt stadigvæk bærer hans navn.
Da pave Zephyrinus døde, blev Calixtus valgt til ny biskop for Rom og dermed blev han også den 16. pave, men Calixtus blev først valgt efter en meget svær magtkamp med den stærkt konservative Hippolyt, og uenigheden mellem dem var så stor, at Hippolyt lod sig selv vælge som modpave og på den måde opstod den første splittelse i den kristne kirkes historie.
Ifølge legenden blev Sankt Calixtus dræbt som martyr i år 222 under Kejser Alexander Severus, men inden det skete, havde Calixtus nået at indføre Tamperdagene.
Godt nok er Sankt Calixtus blevet æret som martyr siden det fjerde århundrede, lige som man finder ham i den officielle Martyrfortegnelsen, men det er højst usandsynligt, at han rent faktisk var martyr i ordets egentlig betydning, for i kejser Alexander Severus regeringstid, der startede i år 222 og sluttede i år 235, foregik der ikke forfølgelser af de kristne. Så Sankt Calixtus lidelseshistorie må derfor betragte som ren legende, da den fortæller, at han blev fængslet under Kejser Alekxander Severus og at denne befaldede, at Calixtus skulle kastes ud ad et vindue og derefter ned i en brønd, på lige præcist det sted, hvor kirken St. Maria in Trastevere senere blev bygget.
Før kristendommens indførelse i Norden var året ifølge kalenderen inddelt i kun to årstider nemlig sommer og vinter. Sommeren begyndte den 14. april og vinteren begyndte den 14. oktober, så derfor kaldte man i det gamle danske bondesamfund Sankt Calixtus dag for vinterdag.
Pudsigt nok så er der mig bekendt ikke nogen som helst former for varsler i forbindelse med Sankt Calixtus dag, men hvis du har kendskab til en eller flere, må du meget gerne dele den eller dem med mig.