Dagsarkiv: lørdag, 7. oktober 2023, 19:30

Så er …


Hverdagen, Skildpadder.

… vi sørme allerede nået til kvalifikation til årets syttende Formel 1 løb, så siden klokken 19:00 har min elskede Skat siddet foran fjernsynet, hvor han tradition tro selvfølgelig har selvskab af alle vores meget fartglade skildpadder, for ingen af dem vil jo gå glib af kvalifikationen inklusiv både op- og nedtakten til den til årets syttende Formel 1 løb, der køres på Lusail International Circuit i Qatar i morgen.

Aftenens menu …


Hverdagen, Mad.

2023/10/07/0601.jpg

… kogte babygulerødder og meget fine ærter, kogte kartofler, bløde løg, en rosa- stegt baconomsvøbt kalvemedaljon samt nogle skiver rugbrød.

Lige nu …


Hverdagen.

… hvor Solen prøver på at trænge igennem skyerne, der prøver på at holde sig tætte, udendørstemperaturen er plus cirka tolv grader og vinden blæser med syv meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, sidder min elskede Skat foran sin computer og jeg er ved at udvælge, klippe samt pakke billederne til nogle af indeværende uges alt for mange manglende blogindlæg, så jeg forhåbentlig meget snart kan komme i gang med at skrive bare nogle ganske få af dem.

Ugens sjette solopgang …


Hverdagen, Solens opture.

… årets 280. efterårets 37. samt oktober måneds syvende af slagsen over Asters- vej forsvandt bag et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække, der forhåbentlig formår at holde sig tæt hele dagen.

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Hverdagen, Årets gang.

Nu er det tre år, 21 uger samt fire døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

Lige nu …


Hverdagen.

… hvor skyerne prøver på at holde sig tætte, udendørstemperaturen er plus cirka tolv grader og vinden blæser med otte meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, sidder min elskede Skat foran sin computer og jeg er ved at fotografere billederne til nogle af indeværende uges frygtelige mange manglende blogindlæg, så jeg forhåbentlig meget snart kan komme i gang med at skrive bare nogle ganske få af dem, for jeg savnet noget så frygteligt at blogge.

I dag er der så …


Hverdagen, Årets gang.

… lige præcist fem års tid siden, jeg brækkede den øverste lille knogle i min høje håndryg altså den lille knogle, der sidder lige under højre lillefinger.

Til al held er bruddet tilsyneladende vokset 100% rigtigt sammen og det eneste men, jeg stadigvæk har efter bruddet, er, at min højre lille finger ind imellem “låser” sig fast og ikke rigtigt vil gøre det, jeg gerne vil havde den til at gøre.

Sankt Birgittas dag


Hverdagen, Årets gang.

For 24 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Birgittas dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Indtil år 1686 hed den 7. oktober Sankt Birgittas dag og dagen var officiel mindedag for en svensk adelsfrue, der blev født i 1303, hun var for øvrigt ud af en gammel svensk kongeslægt.

Birgitta gennemførte flere pilgrimsrejer lige som Jomfru Maria flere gange åbenbarede sig for hende.

I år 1344 oprettede den omtalte svenske adelsfrue Birgitta et kloster i Vadstena, der i løbet af de følgende århundrede blev til Sveriges åndelige centrum ganske lige som Roskilde blev det i Danmark.

Dronning Margrethe Den Første af Danmark var meget hengiven overfor Sankt Birgitta og derfor sørgede hun for, at der blev oprettet et Sankt Birgitta kloster i både Mariager samt Maribo.

Pudsigt nok så er der mig bekendt ikke nogen som helst former for varsler i forbindelse med Sankt Birgittas dag, men hvis du har kendskab til en eller flere, må du meget gerne dele den eller dem med mig.