Månedsarkiv: oktober 2023

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Hverdagen, Årets gang.

Nu er det tre år samt 25 uger siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

Halloween


Hverdagen, Årets gang.

For 24 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Halloween, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Uhyggen er så småt ved at sænke sig over os, for i aften er det Halloween.

I morgen den første november er det Halloween eller på gammelt dansk Alle Helgenes Dag og dermed er det om aftenen den sidste dag i oktober altså i aften, at vi kan fejre Halloweenaften eller på dansk Alle Helgenes Aften.

Selv om året har 365 dage og skudår har 366 dage samt hver eneste af alle disse dage har navn efter mindst en bestemt helgen, er der langt fra dage nok til, at alle helgenerne kan få en dag helt for sig selv. Så allerede da den kristne kirke kun var nogle ganske få århundreder gammel, begyndte der at blive helgentrængsel og derfor indførte pave Bonifacius Den Tredje omkring år 610 efter Kristi fødsel en helt speciel højtid nemlig Alle Helgens Dag og på denne dag skal man mindes alle de mange hellige mænd samt kvinder, der ikke har fået en helt personlig dag i den officielle kalender.

I gamle dage markerede overgangen fra oktober til november vinterens kommen og mange steder var der skiftedag for tyende. Samtidig besluttede man sig for, hvem der skulle have bytyren i den forstående vinter, og der blev holdt alle helgens gilder rundt omkring i landsbyerne. Om natten ved Halloween lod man sig spå og de unge spillede forskellige former for spil for at finde ud af hvem, der blev deres tilkommende.

Ved indførelsen af den danske helligdagsreform den 20. oktober 1770 afstraffede Johan Friedrich Struensen Alle Helgenes Dag som officiel helligdag og han henlagde den til den første november, senere blev det så ændret til den første søndag i november.

Ifølge den gamle danske folkeovertro er alle genfærd, hekse samt mørkets øvrige kræfter løs denne ene aften hvert eneste år og en irsk legende fortæller om Jack, en mand hvis skæbne var, at han i al evighed skulle går rundt i hele verden med sin lysende græskarlygte i hånden, hvilket er grunden til, at vi den dag i dag fremstiller lygter af udhulede græskar. I det gamle danske bondesamfund blev disse lygter dog fremstillet af udhulede roer, da man den gang ikke kendte til græskar på vores breddegrader.

Ordet Halloween er engelsk og kommer af All hallows eeven, det vil sige alle helgenes aften, og Halloween er en meget gammel højtid i England samt især i Irland. For allerede for flere århundrede siden troede kelterne, at ånderne og spøgelserne var allermest aktive denne ene aften samt nat hver eneste år.

Halloween fejres især i de engelsktalende lande og nok allermest i USA ved at børnene klæder sig ud samt gå rundt til alle nabohusene og beder eller rettere tigger om søde sager: “Trick or treat“, hvilket kan oversættes til “Slik eller ballade“, for ellers vil de lave ballade, ganske lige som børnene gør det herhjemme til Fastelavn, og mange steder er langt de fleste af husene smukt udsmykket lige som der rundt omkring står flotte sjovt udskårne græskar i form af spøgelsesfjæs for at holde alt det onde samt uhyggelige sådant lidt på afstand.

Med dette herlige billede …

2023/10/31/0101.jpg

… af et rigtigt sødt spøgelse, vil jeg ønske alle en rigtigt Happy Halloween uanset om I fejrer den eller ej.

En kølig samt våd morgen


Hverdagen.

Da min elskede Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus cirka otte grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at stige til plus cirka ni grader, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de ti grader.

Vinden blæser forsat med kun en meter i sekundet og regnen falder stille ned over vores område af Roskilde, så i dag har vejrguderne altså tænkt sig at give os endnu en kold samt våd efterårsdag.

Lige nu …


Hverdagen, Løb.

… hvor skyerne prøver på at holde sig tætte, udendørstemperaturen er plus cirka ti grader og vinden blæser med fem meter i sekundet her i vores område af Roskilde, løber min elskede Skat sin helt normale mandagstur på 9,2 kilometer og jeg ærgrer mig over, at jeg ikke må løbe på grund af min venstre menisk.

Lige nu …


Hverdagen.

… hvor Solen skinner fra en høj klar blå delvis skyfri himmel, udendørstemperaturen er plus cirka ti grader og vinden blæser med syv meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, sover min elskede Skat og jeg er ved at udvælge, klippe samt pakke billederne til nogle af sidste uges alt for mange manglende blogindlæg, så jeg forhåbentlig meget snart kan komme i gang med at skrive bare nogle ganske få af dem.