Dagsarkiv: onsdag, 13. september 2023, 15:00

Spændende


Hverdagen, Sold.

Så har postbudet lige afleveret fem pakker fra AliExpress, så lige så snart jeg har klaret dagens to små løbeture, vil jeg finde ud af, hvad der er i dem.

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Hverdagen, Årets gang.

Nu er det tre år, atten uger samt et døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

Den Indernational chokoladedag


Hverdagen, Mad, Årets gang.

Hvis man lige som jeg elsker god chokolade, så er det nok en rigtigt god ide at markere, at det i dag er Den Internationale Chokoladedag.

Den Internationale Chokoladedags dato blev den 13. september, da det også er den berømte amerikanske Chokoladekonge altså konditoren Milton Snavely Hershey fødselsdag, da han blev født den 13. september 1857.

Milton Snavely Hershey er manden bag det amerikanske chokoladefirma The Hershey Chocolate Company, som han opbyggede helt fra bunden af til kæmpe stor succes og det på trods af at han to gange før, han fyldte 30 år, nåede at gå konkurs.

Milton Snavely Hershey skabte i 1900 sin helt egen version af en mælkechokoladebar, der blev en kæmpe stor succes i hele USA, og blot tre år efter var hans chokoladefabrik The Hershey Chocolate Company verdens største.

Firmaet The Hershey Chocolate Company findes stadigvæk den dag i dag, hvor det har skiftet navnet til The Hershey Company og det er den største producent af chokolade i hele Nordamerika.

En lun samt overskyet morgen mere


Hverdagen.

Da min elskede Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus cirka fjorten grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at stige til plus cirka femten grader, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de tyve grader.

Vinden blæser forsat med to meter i sekundet og et kedeligt mørkegråt ned- børstungt skydække ligger som en tung dyne over vores område af Roskilde, så i dag har vejrguderne altså tænkt sig at give os en overskyet samt måske også våd sensommerdag.