Dagsarkiv: torsdag, 7. september 2023, 12:45

Spændende


Hverdagen, Sold.

Så har postbudet lige afleveret tre pakker fra AliExpress, så lige så snart jeg har spist min frokost, vil jeg finde ud af, hvad der er i dem.

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Hverdagen, Årets gang.

Nu er det tre år, sytten uger samt to døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

Ugens fjerde solopgang …


Hverdagen, Solens opture.

… årets 250. samt både efterårets og september måneds syvende af slagsen over Astersvej forsvandt bag et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække, der forhåbentlig formår at holde sig tæt hele dagen.

Dagens allerførste opgave …


Hverdagen, Skildpadder.

… af den lidt mere fornuftige samt praktisk slags, bliver at få pakket alle de plyssede fartglade størrelser …

2023/09/07/0101.jpg

der i sidste måned blev udsat for en 40 graders finvask med efterfølgende centrifugering på 1600 omdrejninger, så nu er de helt rene samt kramme nusse lækre, ned i den klare 32 liter Plast1 plastikboks, jeg har reserveret til dem.

For selv jeg meget gerne vil have dem liggende på vores sofabord sammen med alle de andre små fartglade størrelser i hvert fald indtil årets Formel 1 sæson er overstået, så må jeg også erkende, at der desværre ikke er plads til dem.

Dagens morgenmad …


Hverdagen, Mad.

2023/09/07/0001.jpg

… to skiver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør, sommersalat samt to cherrytomater, der er pyntet med lidt friskklippet karse.

En lun samt overskyet morgen


Hverdagen.

Da min elskede Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus cirka fjorten grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at stige til plus cirka femten grader, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de tyve grader.

Vinden blæser forsat med fem meter i sekundet og et kedeligt mørkegråt ned- børstungt skydække ligger som en tung dyne over vores område af Roskilde, så i dag har vejrguderne altså tænkt sig at give os en overskyet samt måske også våd sensommerdag.