Nu er det tre år, seksten uger samt tre døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

For 23 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Ægidius dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Ægidius dag og dagen er officiel mindedag for en kristen munk, der ifølge legenden omkring år 700 kom til Arles i Sydfrankrig, hvor han levede som eneboer i en hule. Senere grundlagde han klosteret Saint-Gilles i Provience.

Sankt Ægidius regnes for at være en af den katolske kirkes fjorten såkaldte nødhjælpere altså helgener mennesker i fare eller nød især kan henvende sig til i deres bønner og han er værnehelgen for ammende mødre, halte og lamme personer samt tiggere.

Ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund, så hvis det er flot og klart vejr på Sankt Ægidius dag, bliver vejret smukt resten af måneden, da vejret på Sankt Ægidius dag varsler vejret for hele september.

… i hvert fald ifølge kalenderen. For lige nu, hvor jeg sidder i vores soveværelse ved mit skrivebord foran min computer, imens jeg skriver dette lille indlæg på min blog og jeg ser ud ad vinduet, er der ikke lige frem noget, der minder om en efterårsmorgen udenfor. For selv om regnen falder stille, er udendørstemperaturen lige nu plus cirka tretten grader og vindens styrke er kun to meter i sekundet her i mit område af Roskilde, hvilket som sådant vel ikke har ret meget med efterår at gøre ?

Ellers kan vi så småt godt begynde at mærke, at efteråret, vinteren og dermed den mørke årstid er ved at være på vej samt at dagens længde efterhånden er aftaget med 3 timer og 40 minutter. For det er mørkt, når vi står op om morgen og vi er nødt til at have lyset tændt om morgen for ellers kan vi simpelthen ikke finde rundt i vores lejlighed. Dertil kommer, at klokken når at blive et godt stykke over 6:00, før vi så småt kan begynde at få øje på Solens allerførste meget spæde stråler og på dette tidspunkt af døgnet har min Skat og jeg for længst taget hul på dagens mange meget forskellige praktiske opgaver.

Naturen er også så småt begyndt at udskifte alle sommerens mange kønne grønne nuancer til en hel farvepalet i gule, orange, røde og brune af slagsen, og de allerførste visne blade er så småt begyndt at drysse ned fra buskede og træerne. Fuglene er også helt holdt op med deres glade morgensang og de fleste af årets plantepusser ude på altanen er så småt ved at takke af for i år.

På den anden side så er det jo ikke kun kedeligt samt sørgeligt, at det er ved at være efterår. For det betyder jo så også, at det snart er Halloween, og derefter er der ikke ret lang tid til det igen er jul samt nytårsaften. Så begynder et helt nyt år og inden længe begynder et helt nyt forår, der forhåbentlig bliver efterfulgt af et brag af en sommer, hvor Solen langt det meste af tiden vil bage fra en høj klar blå hel eller delvis skyfri himmel og dagtemperaturen vil ligge på den rigtige side altså den varme side af de 20 til 25 plus grader.

… allerede nået til år 2023s 244. dag samt 35. fredag, så dermed er der forhåbentlig kun en arbejdsdag tilbage, før min elskede Skat og jeg kan komme til at tage hul på årets 35. hele weekend.