Dagsarkiv: mandag, 28. august 2023, 8:15

Vundet op


Garn, Hverdagen.

I dag bliver vist desværre endnu en af de der rigtigt kedelige dumme dage, hvor jeg ikke kommer til at nå ret meget andet end lige præcist det så absolutte allermest nødvendige og så måske diverse former for små samt især meget små overspringshandlinger som for eksempel at klare opvindningen af de tre nøgler hvidt ( farvenummer 01 ) Friends Cotton 8/4 ( 100% bomuld ) med en løbelængde på cirka 160 meter per 50 gram …

2023/08/28/0101.jpg

jeg købte den 18. august i år, så nu er det klar til at hækle af.

En halvlun samt klar morgen


Hverdagen.

Da min elskede Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus cirka elve grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at stige til plus cirka tolv grader, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de tyve grader.

Vinden blæser forsat med to meter i sekundet og dagens allerførste helt spæde solstråler er så småt ved at vise sig på den høje klare blå næsten hel skyfri himmel over vores område af Roskilde, så i dag har vejrguderne forhåbentlig tænkt sig at give os en lun, smuk samt solrig sommerdag.

Smut …


Hverdagen, Årets gang.

… og så var årets 34. hele weekend desværre allerede brugt helt op samt vel overstået og det er atter blevet hverdag igen med alt hvad det nu indebærer af diverse forskellige former for arbejdsopgaver til både min elskede Skat og mig.

Man ved, at det er mandag …


Hverdagen.

… når man hele natten har været vågen, så man har kunnet se på clockradioens display samt konstatere, at nu er der seks, fem, fire, tre, to og en times tid til, jeg skal op, og når clockradioen så går i gang, er man lige faldet i rigtigt dyb søvn samt sover virkeligt godt.