Dagsarkiv: tirsdag, 1. august 2023, 21:45

Aftenens menu …


Hverdagen, Mad.

2023/08/01/0301.jpg

… kogte ris ( de ligger i bunden ), kylling i karry ala Peter med fintsnittet løg og rød peberfrugt, der er pyntet med nogle rosiner, samt nogle skiver rugbrød.

Lige præcist nu …


Hverdagen.

… kører Thor med meget høj hastighed hen over himlen over vores lille område af Roskilde i sin vogn, der bliver trukket af hans to ret så specielle gedebukke, der hedder Tandgnost og Tandgrisner. De kan for øvrigt løbe så stærkt, at deres klove slår gnister som lyn og vognens rumlen lyder som torden samtidigt med Thor meget lystig svinger sin hammer, der hedder Mjølner.

Eller skrevet på en hel anden måde …
… lige nu lyner og tordner det med en sådant styrke, at en hvilken som helst af landets mange udendørs festivaller er langt mere end grønne af misundelse over styrken i det flotte lyd- og lysshow, det giver, samtidigt med ingen af dem næppe er misundelig over den enorme mænge vand, det desværre nok også kommer at give.

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Hverdagen, Årets gang.

Nu er det tre år samt tolv uger siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

Peters fængsels dag


Hverdagen, Årets gang.

For 23 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Peters fængsels dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Peters fængsels dag, men i virkeligheden burde dagen nok snare hedde Peters lænkers dag, da den er officiel mindedag om en hændelse, der fortælles om i Apostlenes Gerninger kapitel 12.

Ifølge legenden kastede kong Herodes Agrippa apostlen Peter i fængsel i Jerusalem i år 43, men han slap efterfølgende ud derfra ved en engels hjælp.

I det gamle danske bondesamfund var det dog ikke lige frem apostlen Peters fængsling, efterfølgende lænkning samt befrielse bønderne tænkte på, men derimod først og fremmeste høsten samt vejret især fordi det meget ofte regner på lige præcist denne dag og derfor har dagens også fået tilnavnet Våde Peter.

Ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund så gør Peters fængsels dags regn rugen klejn samt hvis det regner på Våde Peter, bliver resten af måneden regnfuld. Det må for øvrigt heller ikke blæse på Våde Peter, for Peters fængsels dag blæst slår kerneren ud af aksene.

Årets sidste sommermåned


Hverdagen, Årets gang.

Så er vi sørme allerede nået til den 1. august 2023 og dermed tager vi i dag officielt hul på den allersidste tredjedel af denne sommer, for man plejer jo at kalde juni, juli og august for de tre sommermåneder.

Sådant en sommer går simpelthen bare alt for hurtigt og jeg er i hvert fald slet ikke klar til, at det allerede sådant næste lige om lidt bliver efterår og derefter vinter igen.

Selv om både juni og juli i år har budt på flere dejlig lune samt solrige dage, har de desværre også budt på næsten lige så mange kølige dage med regn i varieret mængder samt lidt torden.

Men på trods af at vi i år rent faktisk har haft lidt dejligt, lunt samt solrigt sommervej, så føler jeg simpelthen ikke, at vi har haft nok af de der virkelige dejlige sommerdage, hvor solen bager fra en høj klar blå helt skyfri himmel og udendørstemperaturen ligger på den rigtigt side altså den lune side af de 25 plus grader. Jeg har i hvert fald endnu ikke fået hverken solskin eller varme nok for år.