Dagsarkiv: torsdag, 17. august 2023, 20:15

Aftenens menu …


Hverdagen, Mad.

2023/08/17/0901.jpg

… små halveret ovnbagte kartofler, der er pyntet med lidt friskkværnet salt, en stegt paneret Alaska sejfilet samt nogle skiver rugbrød.

Eftermiddagshygge


Hverdagen, Skildpadder.

Fjorten små fartglade plyssede størrelser ligger lige nu på vingetørrestativet ude på altanen …

2023/08/17/0501.jpg

… imens de prøver på at glemme alt om dagens tur i vaskemaskinen, hvor de blev udsat for en 40 graders finvask med efterfølgende centrifugering på 1600 omdrejninger, så nu er de helt rene samt kramme nusse lækre.

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Hverdagen, Årets gang.

Nu er det tre år, fjorten uger samt to døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

Sankt Lambertus dag


Hverdagen, Årets gang.

For 23 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Lambertus dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Lambertus dag og dagen er officiel mindedag for Sankt Lambertus, der blev født i Flandern omkring år 635. Ifølge legenden var Sankt Lambertus, der var biskop af Maastricht fra år 670 samt frem til sin død, en meget energisk missionær.

Legenden fortæller end videre, at Sankt Lambertus omkring år 705 blev dræbt i sit hjem af nogle franske adelsmænd, hvilket sandsynligvis skyldes, at han havde anklaget dem for blodskam samt hor.

Pudsigt nok så er der mig bekendt ikke nogen som helst former for varsler i forbindelse med Sankt Lambertus dag, men hvis du har kendskab til en eller flere, må du meget gerne dele den eller dem med mig.

En lun samt delvis klar morgen


Hverdagen.

Da min elskede Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus cirka tolv grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at stige til plus cirka tretten grader, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de tyve grader.

Vinden blæser forsat med kun en meter i sekundet og flere samt flere skyer er ved at samle sig på himlen over vores område af Roskilde, så i dag har vejrguderne nok tænkt sig at give en os en delvis overskyet samt halvlun sommerdag.