… årets 218., sommerens 67. og august måneds sjette af slagsen over Køgevej druknede, da de altid meget gavmilde vejrguder stadigvæk nægter at lukke for himlens meget store sluser.
Ugens syvende solnedgang …
Hverdagen, Solens nedture.
… årets 218., sommerens 67. og august måneds sjette af slagsen over Køgevej druknede, da de altid meget gavmilde vejrguder stadigvæk nægter at lukke for himlens meget store sluser.
Årets 32. søndag og dermed også den 23. samt allersidste dag i vores 23 dage lange sommerferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er ved at gå ned, regnen falder stille, Månen er stået op, min elskede Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne søndag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.
Morgenen blev brugt på en god kombination af hygge samt klaring af diverse små praktiske opgaver, før vi ved 9:00 tiden tog os sammen til at køre til Harald Nyborg, hvor vi fik byttet den ene af de to hurtigtvinger, vi købte i går, på hjem- vejen hældte vi benzin på vores lille bil hos Uno-X på Københavnsvej samt handlede ind hos Netto og Lidl på Københavnsvej. Da vi kom hjem, hjalpes vi ad med at putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, før min Skat gik ned i vores garage, hvor han forsatte med reolbyggeriet og jeg handlede ind hos Rema 1000 på Køgevej samt puttede alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads for anden gang i dag, da jeg jo også nåede at handle ind hos Rema 1000 på Køgevej, før vi kørte hjemmefra.
Dertil kommer, at min Skat blandt andet har nået at komme et lille bitte stykke videre med den ene af de tre igangværende store oprydningsopgaver og jeg har blandt andet nået at skrive diverse små blogindlæg, skrive og besvare diverse små e-mails, skifte sengetøj, vaske og stryge en maskinfuld altså fem stykker tøj, hvilket var et lagn i dobbelt størrelse, to dynebetræk og to pudebetræk, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte dagrenovation, glas, metal, pap, papir og plastik i de relevante containere, tale i mobiltelefon med Wivi i cirka et kvarter, vande alle plantepusserne ud på altanen samt nippe visne blade og blomster af dem samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.
Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet og da vi havde nydt aftenens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.
Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.
… kogt blomkål, der er pyntet med lidt friskkværnet peber, kogte kartofler, bløde løg, svinemørbradbøffer samt nogle skiver rugbrød.
Selv om min elskede Skat og jeg i den sidste lille halve times tid har gået rundt i hele vores lille lejlighed samt ude på altanen, imens vi meget ihærdigt har ledt efter vores 23 sammenhængende dage lange sommerferie, har vi desværre endnu ikke fundet den.
Kan det virkeligt passe, at den allerede er brugt helt op ?
Og går 23 sammenhængende dages sommerferie virkelig så ufatteligt enormt hurtigt ?
… borer min elskede Skat …
… huller til dyvler og skruer i den første af reolernes bundplade.
… to skiver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør samt makrel i tomat, der er pyntet med lidt friskklippet karse.
Nu er det tre år, tolv uger samt fem døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.
Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.
… to skiver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør samt to mini fiske- frikadeller, der er pyntet med lidt friskklippet karse.
… der står ovenpå den lille hvide kommode i vores entre …
… nyder lige nu, at den har fået en plads lige midt i en solstråle.
Da jeg fotograferede den opgående sol over Astersvej, legede jeg lidt mere med Mini Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens morgengry over Astersvej klokken lige præcist 6:22 …
… det overfor viste billede blev fotograferet via badeværelset åbne vindue og der blev zoomet cirka 50% af det mulige.