Nu er det tre år, to uger samt fire døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

For 23 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Pinsen, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Pinsen er den sidste af de tre rigtigt store højtider indenfor den kristne tro. Julen er den første og påsken er den anden. Hvor der som reglen bliver pyntet rigtigt godt op til de to første af højtiderne, blev der ligeledes som reglen slet ikke pyntet op til den sidste af slagsen.

Udenfor den kristne kirke fylder denne tredje højtid nærmest ingenting i folks bevidsthed. Alle ved godt, hvorfor vi fejrer jul, de fleste ved også godt, hvorfor vi fejrer påske, men hvor mange ved i grunden, hvorfor vi fejrer pinse ?

Det er vist i virkeligheden kun de virkelige rettroende, kirken og så måske naturen, der holder pinsefest, for alle vi andre holder nok bare nogle dejlige fridage i form af en ekstra lang weekend.

🙂

Pinsen falder altid lige præcist 50 dage efter påsken og den er den kirkelige markering af Helligåndens kommen. I Apostlenes gerninger i “Det Nye Testamente” fortælles det, at Helligånden kom til Jesus disciple i Jerusalem og disciplene kunne nu tale mange forskellige sprog, så de kunne gå ud i verden samt forkynde den kristne tro. Apostlen Peter holdt en prædiken, hvorefter mange lod sig døbe i Jesu Kristi navn. Den første, kristne menighed var dermed dannet og den kristne kirke var dermed indstiftet.