… årets 125., forårets 66. og maj måneds femte af slagsen over Køgevej forsvandt bag et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække, der næppe formår at holde sig tæt resten af aftenen samt hele natten.
… kogte gulerødder, kogte kartofler, bløde løg, hakkebøffer af hakket oksekød med maximalt 12% fedt, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skiver rugbrød.
… to skiver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør samt saltkød.
… at jeg i forgårs, i går og indtil videre i dag ikke har nået at foretage mig noget som helst andet end lige præcist det så absolut allermest nødvendige, når det drejer sin om praktiske samt huslige opgaver, men så har jeg til gengæld nået at hygge mig med at læse Kimberley Freemans roman “Øens hemmeligheder” …
… jeg købte den 4. maj 2021 og nogle gange skal der altså også være tid til at hygge sig med en god samt spændende læseoplevelse.
Nu er det to år, 51 uger samt fire døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.
Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.
… altså vores regnskovsskildpadde samt alle dens plyssede artsfæller har allerede samlet sig foran vores fjernsyn …
… for de har nemlig hørt, at der er bilræs i form af årets femte Formel 1 løb i det både i morgen og i overmorgen.
For 23 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Store Bededag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …
Det var Hans Bagger, der var biskop i Roskilde fra år 1675 til år 1693, der var idemanden bag Store Bededag. I løbet af sine to første år som biskop fik Hans Bagger indført hele 3 bede- og fastedage. Den midterste af disse dage blev lovfæstet ved en kongelig forordning den 27. marts 1686 og den blev placeret den fjerde fredag efter påske. På denne måde kunne Christian den Femte nå at holde Store Bededag i København, inden han drog ud på årets sommerrejser til sine lande og riger.
Denne lovfæstede Store Bededag var kun en ud af mange bede- og fastedage i løbet af året, da der var spredt flere mindre bededage ud over hele kalenderen. For eksempel var hver onsdag bededag på landet. På bededagene bad præsterne i kirken for fred og dagene var bodsdage, hvor man fastede.
Store Bededags helt korrekte navn er Ekstraordinær Almindelig Bededag, og den blev indvarslet allerede aftenen før ved ringning med kirkens største klokke den såkaldte stormklokken. Ringningen var signal til, at kroer med mere nu skulle lukke og at der nu ikke længere måtte drives nogen form for handel. På den måde var der håb om, at folk kunne komme rettidigt samt især ædru i kirke den næste morgen, sådan som forordningen krævede.
Man skulle faste indtil dagens gudstjenester inklusive aftensangen var vel afsluttede og man skulle i øvrigt også afholde sig fra alle former for arbejde, leg, rejser, spil samt alle andre former for såkaldt verdslig forfængelighed.
Det er en meget populær opfattelse, at det var Christian den Syvendes berømte livlæge med meget mere Friedrich Johann Struensee, der indførte Store Bededag, men dagen fandtes altså længe før hans tid. Grunden til, at Friedrich Johann Struensee ofte i eftertiden får æren for Store Bededagen, kan skyldes, at den var en af de få helligdage, der overlevede den store helligdagsreform af den 20. oktober 1770.
Forordningen afskaffede halvdelen af årets på det tidspunkt i alt 22 helligdage og det var Friedrich Johann Struensee, der var manden bag planen som efter andre protestantiske landes forbillede afskaffede blandt andre Hellig Tre Kongers dag, Kyndelmissedag, tredje påskedag, tredje pinsedag, Sankt Hans dag, Vor Frue dag, Mikkelsdag, Mortensdag og tredje juledag som officielle helligdage. Efter den 20. oktober 1770 skulle disse dage ikke længere være fridage, men derimod bruges til arbejde samt andre former for så kaldt nyttig gerning.
Skikken med at spise varme hveder Store Bededags aften kan dokumenteres til midten af 1800-tallet, men den er sandsynligvis meget ældre.
Baggrunden for at spise hveder Store Bededag er den, at selve dagen jo skulle være en arbejdsfri bede- samt bodsdag og derfor skulle bagerne også have fri. De kunne altså ikke bage brød med mere på selve dagen. Derfor bagte de hvedetvebakker aftenen før, som folk så kunne købe for at spise dagen efter, hvor de eventuelt kunne varme dem før, de spiste dem.
I København er der en særlig tradition med, at man helst skal ud og spadsere på volden aftenen før Store Bededag. Denne tradition kan sandsynligvis føres helt tilbage til 1700-tallets midte. I begyndelsen af 1800-tallet mente man i hvert fald, at skikken var af ældre dato og at den stammer fra den gang, hvor Frue Kirke endnu havde sit klokkespil. Frue Kirkes klokkespil blev sat i gang på Store Bededagsaften og klokkespillet klang lokkede københavnerne ud at spadsere.
Frue Kirkes klokkespil blev sat op i 1747, men det gik desværre helt til grunde efter englændernes bombardement af København i 1807. Spadsereturene på volden var i høj grad borgerskabets fornøjelse, selvom folk fra alle samfundslag efterhånden fandt vej til den. Efter Københavns volde blev sløjfede, blev spadsereturene forlagt til Christianshavns Vold eller Kastellet, der tidligere havde været studenternes særlige mødested.
For 23 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om De lyse nætter begynder, jeg her vil bringe et lille udklip fra …
Om sommeren står Solen meget tidligt op samtidigt med den går meget sent ned, hvilket betyder, at den lyse del af døgnet er meget længere end den mørke del af døgnet og selv om nætterne bliver det aldrig helt rigtigt mørkt og derfor kaldes fænomenet for de lyse nætter.
Fænomenet med de lyse nætter skyldes, at Solen i den cirka tre måneder lange periode efter den er gået ned aldrig når at synke længere ned under horisonten, end at den stadigvæk kan nå at oplyse himlen, da Jordens akse, der går igennem polerne, på denne tid af år hælder mod Solen.
Definitionen på de lyse nætter er meget kort skrevet … den periode hvert år, hvor Solen er mindre end 18 grader under horisonten, fra den går ned, til den står op og ved midsommer umiddelbart lige før Sankt Hans er Solen kun cirka 11 grader under horisonten midt på natten.
Jo længere mod nord man befinder sig i sommerhalvåret, jo længere kan man nyde fænomenet med de lyse nætter og ved Polarcirklen kommer Solen aldrig under horisonten og man kan derfor oplever midnatssol.
Der finder for øvrigt tre former for tusmørke og det er henholdsvis …
Borgerlig tusmørke … det vil sige det tidsrum, fra solen går ned, til den er 6 grader under horisonten eller skrevet på en anden måde … i den periode, hvor langt de fleste former for udendørs aktiviteter som reglen kan foregå uden brug af kunstig lys, og både horisontlinien samt alle genstande på jorden tydeligt kan ses.
Nautisk tusmørke … det vil sige det tidsrum, hvor solen er fra 6 til 12 grader under horisonten eller skrevet på en anden måde … i den periode, hvor man kan se omridset af alle genstande på jorden, hvorimod horisonten, der hedder kimingen, hvis man befinder sig til søs, er meget vanskelig at skelne.
Astronomisk tusmørke … det vil sige det tidsrum, hvor solen er fra 12 til 18 grader under horisonten eller skrevet på en anden måde … i den periode, hvor man kan se et mere eller mindre kraftigt genskær af Solens lys på himlen.
Det vil altså sige, at de lyse nætter er den periode, hvor det er astronomisk tusmørke hele natten.
Den gyldne samt brugbare tommelfingerregl for de lyse nætter i Danmark hedder … at de starter den 5. maj samt at de slutter den 8. august, men det kan dog variere lidt alt efter, hvor i landet eller rettere på hvilken breddegrad man befinder sig.
… to skiver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør samt saltkød.
… allerede nået til år 2023s 125. dag samt attende fredag, så dermed har min elskede Skat og jeg allerede taget hul på årets attende weekend, der er udvidet med 50%, da det er Store Bededag i dag.