Dagsarkiv: torsdag, 25. maj 2023, 19:30

Aftenens menu …


Hverdagen, Mad.

… blev en genudsendelse fra i går

2023/05/25/2701.jpg

… kogte bulgur ( de ligger i bunden ), kylling i karry ala Peter med fintsnittet løg og gul peberfrugt, der er pyntet med nogle rosiner, samt nogle skiver rugbrød.

Bogsold


Bøger, Hverdagen, Sold.

Allerførste stop på dagens kombineret gå- og indkøbstur blev Netto på Køben- havnsvej, hvor jeg lod mig friste til at købe Sarah-Jayne Fragolas “Sådan hækler du med Bella Coco” …

2023/05/25/2101.jpg

… der var sat ned fra 339,95 kroner til 30,00 kroner, samt tre nøgler grønt ( farvenummer Grøn ) Yarn & Friends – Sommer strømpegarn ( 58% bomuld, 33% akryl og 8% polyamid ) med en løbelængde på cirka 200 meter per 50 gram …

2023/05/25/2102.jpg

… der kostede 18,00 kroner per nøgle.

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Hverdagen, Årets gang.

Nu er det tre år, to uger samt to døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

Sankt Urbans dag


Hverdagen.

For 23 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Urbans dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Urbans dag og dagen er officiel mindedag for Urban, der fra år 222 og frem til han led martyrdøden i år 230 var pave i Rom, imens byen stadigvæk var hedensk.

Ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund er Sankt Urbans dag den så absolute allersidste frist for at få vårsæden i jorden, men det skal altså allerhelst være sket inden i dag, da den som sår havre på Urbans tid, får store bælge med intet i.

Ligeledes ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund, så hvis man har nået at så vintersæden, så kan man i dag så småt begynde at spå om kornhøstens størrelse ligesom Sankt Urbans dag er en rigtigt god dag at plante samt så havevækster.

For øvrigt så hvis det blæser på Sankt Urbans dag varsler det megen storm resten af året.

En halvlun samt klar morgen


Hverdagen.

Da min elskede Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus cirka ni grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at stige til plus cirka ti grader, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de tyve grader.

Vinden blæser forsat med fire meter i sekundet og flere samt flere skyer er ved at samle sig på himlen over vores område af Roskilde, så i dag har vejrguderne nok tænkt sig at give en os en delvis overskyet samt halvlun forårsdag.